Hyldeblomstpandekager - og ret så god musik

Jeg sidder og kigger på løbesko her til aften på nettet. Og for at se, om jeg kunne finde nogle andre løbebukser.

Og så er jeg i gang med en eller anden form for detox, der gerne skulle gøre mig propfuld af energi, få mig til at stråle med funklende ren hud og tabe et par kilo.

Der er en stor mangel på kager i mit liv lige nu. En rigtig stor mangel.

Det er lidt af et problem, når jeg blogger om desserter og kagedekoration normalt. Hvem gider læse om mangoer, grøntsagssuppe eller mine overvejelser omkring nye løbesko?

Jeg er lidt i tvivl om, hvad jeg nu skal skrive om på min blog.


Men heldigvis tog den lille familie ud på tur i går med den nye cykel for at plukke hyldeblomster, der skulle bruges til både det ene og det andet.

Med bedre halvdelen og Samuels hjælp blev en god portion af klaserne lavet til hyldeblomst saft, der nu står og trækker. Senere på aftenen lavede jeg et glas med hyldeblomstolie, som jeg ikke helt ved, hvad jeg skal bruge til. Inden det har trukket færdigt om et par ugers tid, så har jeg sikkert fundet anvendelsesmuligheder.

Ellers må børnene drikke det, når vi engang løber tør for saft.

Resten af blomsterne blev lavet til hyldeblomst pandekager, der blev spist med stor entusiasme af de små monstre og bedre halvdelen.

Jeg har endda også et billede af dem, hvor de ser saftige og ret så lækre ud. Mums!

Der er endda dette action shot, med bedre halvdelen der hælder appelsin sirup på. Mums, det var godt!

Problemet er bare, at kort tid efter pandekagerne var blevet spist, skete der noget med førnævnte entusiastiske pandekagespiseres maver. Ikke noget godt, desværre.

Det kan jo godt være et tilfælde, har jeg argumenteret over for bedre halvdelen i dag. En dag han for øvrigt har tilbragt i sengen. Men mellem os, så er jeg ikke helt sikker.

Så skal vi ikke bare blive enige om, at jeg ikke deler opskriften med jer. Bare for en sikkerheds skyld.

Så den planlagte opskrift er skrottet, og min nat snacks bestående af en halv mango er ikke særlig interessant. Selv om det var en ret god mango!

Heldigvis hører jeg noget ret godt musik, og det vil jeg gerne dele. Rigtig, rigtig fin musik!



Jeg kan godt lide Adele, men på en eller anden måde så vinder mand + guitar altid hjemme hos mig.

Og se, god musik, det er da meget bedre end opskrifter på en eller anden syndig chokoladekage, ikke?


Ikke?



... hallo, er der nogen?

Det kan godt være farligt ...

Når man er inde på en side, der hedder marathonguiden, så ved man godt, at man er på vej ud i farligt territorium.

Jeg er faktisk lidt bange. Eller måske er ængstelig mere rammende.

I hvert fald så har jeg fundet en snedig plan, som efter sigende skulle resultere i, at jeg om 10 uger kan løbe 5 kilometer.

5 kilometer virker altså som ret meget, men så igen så er 10 uger også ret lang tid.

Kryds fingre for mig. Jeg tror, at jeg har brug for det.


Et eller andet sted virker det lige nu som en bedre ide at se på opskrifter, bage kager og spise dem end at begynde at løbetræne.

Men på langt sigt så er det her nok bedre for mig ... og når man forbrænder så mange kalorier, så skal man jo også spise lidt ekstra.

Mums, kage : )

Squash lækkerier

Tidligere fulgte jeg religiøst med i The PioneerWomans blog. Og især hendes opskrifter.

Mums!

På hendes blog faldt jeg engang over en opskrift på Zucchini cakes, altså ikke en kage med en friturestegt spuash lækkerbisken. Desværre kom jeg ikke videre med projektet. Altså ikke før jeg for et par dage siden stod med en overflod squash, der skulle bruges sådan cirka med det samme.

Hjemme hos mig er en overflod af squash sådan cirka 2½ stk.

Af grunde jeg ikke kan gennemskue, kom jeg straks i tanke om opskriften, og fandt den lynhurtigt på nettet. Hvorfor kan jeg ikke huske vigtige ting på samme måde? Det ville altså gøre mit liv meget lettere.

Anyway, de var så lækre.

Lillemand Magnus, søster Anne, bedre halvdel Mike og jeg var alle begejstrede. Og det bedste var faktisk, at min overflod af squash resulterede i rester dagen efter.

Efter at være blevet varmet op i ovnen dagen derpå, var de endnu bedre. Top notch!

Her er et link til opskriften. Og her kommer den på dansk.

Friturestegte squash lækkerier

2½ spuash - eller en kæmpesquash
1 fed hvidløg, hakket fint
1-2 dl rasp
1 dl revet ost - jeg brugte lagret cheddar og pecorino 
2 æg
Salt og peber
Oliven olie - til stegning

Riv dine squash groft, strø med salt og lad stå i 10-15 min. Pres herefter den overskydende væde fra, eventuelt i et rent viskestykke. Hvis du ikke gør det, så ender du med at måtte tilsætte mel, havregryn og en hel masse ekstra rasp ... taler af erfaring, jeps, af erfaring.

Tilsæt resten af ingredienserne. Check og se, om konsistensen er okay. Ellers tilsæt enten mere æg eller mere rasp.

Varm en pande med generøse mængder olivenolie op. Når panden er godt varm, steger du dine lækkerbiskner. Cirka 2-3 min på hver side.

Server eventuelt med en yoghurt dip ved siden af.

Jeg brugte en hjemmelavet rasp med røget paprika og røget salt, og det var også ret godt. Så prøv nogle forskellige krydderier i. Jeg tænker, at mynte også kunne være rigtig godt deri.

De var toplækre - men de fleste friturestegte ting er faktisk ret lækre, hvad der er lidt beklageligt.

Harry Potter - nu med beatles hår

Indtil videre har jeg undgået at lave mennesker i fondant. Jeg har en vis selvindsigt, og jeg kan godt mærke, at sådan nogle figurer skal jeg bare holde mig fra.

Det er så bare svært, når man udtrykkeligt bliver bedt om at lave Harry Potter. Og hans to venner, Ron og Hermoine. Og professor Dumbledore.

Heldigvis er nettet fuldt af gode billeder, så der var masser af hjælp at hente.

Resultatet endte med at se sådan ud. Her taget, mens figurerne lå til tørring natten over.

Der kom også et par lyn, en tryllestav, troldmands hatte, koste og en basilisk eller to.

Og Harry Potter med beatles hår. Sådan har han vist aldrig set ud i nogle af filmene.

Og så var der briller, flere lyn, to "book of spells" og professor Dumbledore.

Det gik da meget godt. Men okay, hvor galt kan det gå, når man arbejder i 2D?

Fondant figurerne blev sat på muffins med et godt lag frosting på.

Efter sigende blev de forskellige kager auktioneret væk. Dumbledore var den mest populære, og fødselsdagsbarnet spiste begge "Ron" kagerne.

Næste år har fødselsdagsbarnet planer om at holde en Hunger Games fødselsdagsfest. Til den tid bor hun i USA, men jeg har allerede spurgt, om de ikke flyver mig over, så jeg kan lave kager til hende.

Hun virkede lidt tvivlende. Måske hvis jeg lover hende, at jeg øver mig på at lave mennesker?

Måske er det ikke så slemt ...

Jeg lever livet i overhalingsbanen med favnen fuld af bearnaise sauce, to underskønne børn ved min side, ømme muskler efter lange cykelture og besøg i fitness centret.

Det er faktisk egentlig mit drømmeliv, vi taler om her.

Så gør det måske ikke så meget, at jeg har prioriteret søvn over at blogge den sidste uge.

Søvn er nu også en ret fantastisk ting!

Der sker rigeligt herhjemme, som jeg glæder mig til at dele med jer. Der er både Harry Potter kager, squash lækkerier og billeder af den nye cykel.

Jo, jo. Det bliver rigtig godt.

Mens vi venter på alt det, så lad os lige bruge et øjeblik på at beundre farven gul.

Mums! Flere billeder fra min drømmegarderobe samt photo credits findes på min pinterest side.

Og så skal jeg bare lige kunne bære farven gul ...

Frosting

Jeg er begyndt at træne, altså sådan rigtigt med vægte, pumpende musik og mærkelige former for maskiner.

Og nej, min træning har ikke noget at gøre med overskriften. Selv om man hurtigt kunne finde en mulig forklaring mellem de to udsagn.

Pointen er, at jeg er træt, træt, træt. Jeg har slet ikke fået blogget. Til gengæld har jeg lige om lidt nogle fantastiske overarme, en flad mave ... eller noget.

Til gengæld har vi fået spist en masse gode sager og bagt lidt kager, så der er skønne sager, der bare venter på at blive lagt på bloggen.

En af dem er en ny version af en skøn frosting. MUMS!

Min veninde spiste den med en ske i går, og jeg kan ikke rigtigt bebrejde hende det.

Normalt laver jeg den med mørk farin og bruger den til kanelkage. Men da jeg havde brug for en helt hvid frosting, der ville gå godt sammen med en chokoladekage, blev den mørke farin udskiftet med almindeligt sukker.

Det var en geni streg. Ikke fordi jeg tror, at jeg er den første, der har fundet på det, men det smagte nu altså så godt!

Opskriften kommer her:

Hvid frosting

100 gram smør, ved stuetemperatur
200 gram flødeost, jeg bruger altid Philadelphia (ikke Light, aldrig Light!)
1 tsk vanille essens - evt. vanille korn
3-4 dl sukker

Rør smør og sukker sammen med en elpisker, til det har en fin homogen konsistens.

Tilsæt vanille essens og halvdelen af sukkeret. Rør rundt. Smag. Tilsæt mere sukker, til du er tilfreds med smagen.

Jeg plejer at smage den til sammen med et lille stykke af kagen, den skal bruges med. Det er omtrent min favorit del af hele processen.

Stil den på køl i nogle timer, før den skal bruges. Sukkerkrystallerne opløser sig imens, og resultatet er en silkeblød, lækker frosting med den helt rette konsistens.

Nemt og ret så lækkert!

Harry Potter

Min venindes datter, den yndige Brönte, fylder 11 om gange få dage. For visse er 11 år en særlig alder, for det er jo der, man får at vide, om man kommer ind på Hogwarts.

Mistede jeg lige nogen der i svinget?

Det handler om Harry Potter, ja, det gør så.

Brönte elsker Harry Potter og hele universet omkring det. Og hendes fødselsdagsfest kommer derfor i år til at handle om Hogwarts troldmandsskole, Harry Potter, magi og tryllestave og en hel masse andre fantastiske ting.

Mellem os så er jeg ret ærgerlig over, at jeg ikke er 11 år og er inviteret med til fødselsdagen, for det lyder fantastisk. Hver deltager får sin egen tryllestav. Hvor sejt er det?

Mens jeg lige sidder og ruger over, at jeg ikke har nogen tryllestav, så kan jeg fortælle, at jeg til gengæld har fået lov til at lave noget. Noget jeg er ret spændt på.

Nemlig kagen!

Jeg har kigget på kagedekoration den seneste tid for at finde den helt rigtige kage, og lad mig lige vise jer mine favoritter.

Denne her mandrake-kage. Jeg er helt vild for at få lov til at lave denne her kage. Den er da skøn!

Og denne her kage formet som en bog.

Billede lånt herfra

Og hvad med denne her kage?

Det er da omtrent den sejeste kage i verden, altså hvis man er til Harry Potter og den slags.

Nå, men jeg sendte den vordende fødselar og hendes mor et par ideer til kagen. Det var så måske en fejl.

For hvad tror I, at hun valgte?

Billede lånt herfra

Cupcakes! Helt ærligt?

Det er da i det mindste overskueligt.


*Suk* ... Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige

Jeg skulle faktisk noget helt andet ...

Der er vist en opskrift, der skal deles, eller også er det en lang klagesang omkring en dame, der med glæde og lille dreng i hånden tog til Åbent Hus på brandstationen med sit nyreparerede kamera, men desværre uden memory card.

Men jeg gider slet, slet ikke snakke om det, når der sker sådan nogle helt fantastiske ting ude i den store verden.



Min veninde sendte den til mig med teksten "I dare you not to cry".

Jeg græd.

Hvor er verden dog et helt vildt skønt sted!

En glædens dag

Mit kamera er kommet hjem. Hjem i sikkerhed.

Sjældent har jeg været lykkeligere.

Jeg blev godt nok lidt rystet, da de fortalte mig, at det nok havde taget så lang tid, fordi de skulle have reservedele langvejs fra. De siger, at mit kamera er gammelt. De har ikke reservedelene på lager mere.

Det er altså en underlig verden, hvor 3½ år er noget nær forældelse.

Jeg har savnet mit kamera virkelig, virkelig meget. Altså bekymrende meget.

For eksempel ville jeg have taget et billede af os, der sad og spiste melon salat ude i parken. Og jeg ville helt sikkert have taget et billede af pletten på min nederdel.

Jeg ville have taget et billede af den ret fantasifulde tog-konstruktion, Samuel lavede i dag, og et billede af Samuels smilende ansigt i morges. Første nat uden ble på. Det er stort.

Og jeg ville have taget et billede af de yderst smukke sko, jeg købte i mandags.

På nettet kan jeg kun finde dem i slangeskind.

Der er en del ting, jeg kan slippe af sted med, men sko i slangeskind er ikke en af dem.

Mine var i brunt læder.

Jeg burde have taget et billede af skoene og fået printet det som en plakat. Så pæne var de.

Og jeg ville også have taget et billede af de hudafskrabninger, jeg fik, da jeg faldt. Lige så lang jeg var. På ingen måde yndefuldt. Og et billede af mine børns overraskede ansigtsudtryk.

En hæl på 12,5 cm er måske i overkanten. Til gengæld er jeg sikker på, at jeg så ret fantastisk ud i de cirka 7 sekunder, jeg nåede at have dem på.

Hvis de ikke var blevet byttet kort tid efter mit fald, ville denne blog være beriget med en større billedeserie.

Heldigvis er der mange andre ting, der bare står og venter på at blive udødeliggjort.

Mine gule Hawaianas klip-klappere har da også sin egen charme.

Eller noget.


Jeg tror, at jeg vil gå hen og ae mit kamera. Det er bare så skønt at have det hjemme. Og jeg skal tids nok finde noget at tage billeder af.

Vandmelon med spinat og fetaost.

Til frokost sad jeg på en græsplæne i skyggen af nogle smukke, gamle træer. Ungerne løb sammen med deres venner i cirkler omkring mig og mine to veninder.

Foran os var der sandwiches og den smukkeste, lækreste salat, jeg længe har smagt.

Solen skinnede, fuglene pippede, og jeg følte mig næsten som taget ud af en reklamefilm for hjemmegående hausfraus.

Havde det været en reklamefilm, så havde de nok klippet den del ud, hvor jeg tabte vandmelon i skødet.

Men tilbage til maden. Salaten var fantastisk, med sød vandmelon, salt fetaost og lækker spinat. Og så var der en dressing, som jeg ikke kunne placere.

Heldigvis har søde Sharon sendt en opskrift, der straks skal lægges herind. Og den salat skal laves meget snart herhjemme!


Vandmelon salat med spinat og fetaost.
Rækker til tre sultne veninder

1 halv vandmelon, i mundrette stykker - gerne kernefri
1 pakke fetaost, i små tern
Frisk spinat - eller rucula, hvis man er til lidt mere smag

Dressing

1 dl vandmelon i stykker
1 spsk citronsaft
½ tsk honning
1 knsp salt
3 spsk olie
Sort peber

Anret salat. Blend ingredienser til dressing og smag til. Server. Spis. Undlad at spilde på nederdel.

Den bliver et hit her til sommer. 

En cykel og favnen fuld af bearnaise sauce

For noget tid siden blev bedre halvdelen begavet med en ny, sort cykel. Af den gratis slags. Min yndlings.

Cyklen fik hurtigt en make-over i form af to spraydåser med hvid maling, og så blev den ellers brugt af ham til turen til og fra arbejde.

Nu jeg arbejder, har jeg også brug for en cykel. Sadlen er blevet sat ned, og jeg får nu også lov til at køre på vidunderet.

Jeg har altså lidt glemt, hvor skønt det er at cykle. Især sådan en varm sommerdag, langs søerne, med en let brise i håret.

Det var knap så kønt på vej hjem fra arbejde. Jeg cyklede lidt mere langsomt. Mine ben var ømme, armene værkede, og jeg var så varm, så varm, så varm. Og mine fødder ... jeg skal lige vænne mig til at stå op så mange timer af gangen.

Til gengæld havde jeg et smukt øjeblik i går, da jeg stod på arbejdet med favnen fuld af bearnaise sauce. Litervis! LITERVIS!

Jeg elsker bearnaise sauce, og jeg må sige, at denne her er fantastisk. Jeg kunne spise den med en ske ... ikke at jeg har gjort det nogensinde, men det kunne faktisk godt ske.

Verdens bedste bearnaise sauce sælges lige her sammen med super møre bøffer, toplækre desserter og en kartoffelpure, der er afhængighedsskabende, og hvis man kommer forbi, kan man være heldig at se mig ved gryderne. Så bliver det vist ikke meget bedre!

Fladbrød

For noget tid siden købte jeg en opskriftbog fra River Cottage-folkene. Den er fantastisk. Gigantisk stor, kæmpe fotografier, superbe opskrifter og så handler det kun om grøntsager.

Eller næsten.

For det første jeg lavede fra den var faktisk fladbrød. Jeg elsker mine kylhydrater!

De var helt fantastiske, anderledes og jeg kan allerede tænke på de første ti retter, hvor de vil være et perfekt supplement til - eller hovedbestanddel i.

Bedre halvdelen har spist resten som aftensnacks, så de er også godkendt derfra. Og ungerne - ja, samme øjeblik, det indeholder hvidt mel, så er begge mine drenge overbevist. Det har de desværre fra deres mor.

Opskriften er såre enkel, og den kan også bruges til pizza bunde, pitabrød eller boller. Snedigt!

Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den.

Taget herfra, da mit camera stadig er andet steds. Tak, Channel4!

Magisk brøddej (uden tvivl det fedeste navn til en opskrift nogensinde)


400 gram hvidt mel

100 gram fuldkornsmel

1½ tsk salt - vi brugte ramsløgsalt

25 gram gær

1 spsk olie, plus lidt extra til skålen

325 ml vand


Bland de to slags mel sammen med salt og smuldr gæren heri. Bland godt. Tilsæt olie og det lunkne vand og rør sammen.

Put mel på hænderne, og vælt dejen ud på bordet og ælt det i 5-10 minutter. Det er så afslappende at stå og bokse i sådan en dej. Ren terapi.

Dejen skal være klistret, men den bliver bedre, når den bliver æltet. Prøv at undgå at tilsætte ekstra mel.

Hæld lidt olie i en ren skål og smør det op på siderne. Put den nu æltede dej deri, og vend den i olien. Dæk til med et viskestykke og lad den stå et lunt sted og hæve, til den er dobbelt så stor. Det tager 1-2 timer.

Når dejen er hævet, så tag den op og slå den ned med fingerspidserne, så den er tilbage til dens oprindelige størrelse.

Lav bolde på størrelse med små citroner. Rul dem ud i en tykkelse af 2-3 mm og lad dem hvile i 5 minutter.

Sæt en non-stick pande over og lad den blive rigtig varm.

Læg et fladbrød på panden, bag den i cirka 2 minutter, til den bobler op, og vend den derop. Giv den 1-2 minutter yderligere.

Hæld eventuelt lidt olie på, for eksempel hvidløgsolie, og drys lidt salt over. Eventuelt kan man også putte krydderier i selve dejen, for at give den lidt mere smag.

Spis med glæde!

Opskriften siger, at de skal spises inden 24 timer ellers fryses.


Vi spiste vores til pasta og salat, men jeg tænker, at de også vil være fantastiske med fyld inden i eller til en forret eller let frokost med hummus, tzaziki og lignende til.

Og så er det lidt sejt, at man kan bage brød på sin pande. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg følte mig ret cool, da jeg stod der med en meget, meget varm pande og en stak fladbrød.

Næste gang tror jeg måske, at jeg skal prøve kræfter med disse her. Mums.

Pride & Prejudice

Jeg har venner af en usædvanlig høj kvalitet. Venner, der sætter pris på chocolate chip cookies, kanelsnegle, sløve eftermiddage i parken med de små og lange samtaler om de helt rigtige stiletter. Og så kan de også komme med superbe indsigter og de rette ord, når livet, forholdet, børnene eller bare en selv ikke er så fantastisk.

Der er ingen tvivl om, at jeg er en meget, meget heldig kvinde med meget, meget gode venner.

At de fleste af dem deler min store kærlighed til filmatiseringer af de engelske pige-klassikere er bare prikken over i'et.

Vi har allerede været igennem Jane Eyre og North & South, begge i BBC versionerne. Den slags er vigtigt. Hvis man ser en dårlig version, kan det virkelig godt gøre varig skade.

For eksempel denne her. Skip de første 5 minutter, og så træk vejret dybt. Det er altså en oplevelse.

I går aftes var det heldigvis Pride & Prejudice, vi så. I versionen fra 1995, heldigvis.

Vi var samlet hjemme hos Sharon, fade med snacks, utallige tæpper og puder og så Colin Firth og Jennifer Ehle i topform i 5 timer. Det var smukt!




"You must allow me to tell you how ardently I admire and love you."

Så bliver det vist ikke bedre, vel?


Eller gør det?

For se lige, hvad man kan købe.

Billede herfra.

 Et stks frieri i pudeform eller på sin kop. Sidstnævnte var jeg liiiiige ved at købe til søster Anne til hendes fødselsdag.

Billede herfra.

Jeg er sikker på, at alt smager bedre, når det bliver drukket af sådan en kop, ikke?

Vores køkkenhave

Sådan så køkkenbordet ud for to uger siden. Vores køkkenhave i al sin pragt.

Sådan ser en køkkenhave ud, når man bor på fjerde sal.

Der er blevet plantet persille, både almindelig og bredbladet, kørvel, dild, to slags salat, tomater, og græskar.

Vores græskarplanter har det ovenud vel. De første mange dage kunne vi se dem vokse fra time til time. Det har været en sand fornøjelse.

Veninde Nathalie, der var forbi i dag, nævnte dog, at jeg nok burde overveje visse pladsproblematikker. Åbenbart skal hver plante have en kvadratmeter at brede sig på. Jeg har fem planter. Så stor er min køkkenhave slet, slet ikke.

Lige nu overvejer jeg noget med at lade dem vokse på af væggen og så sno sig rundt om bjælkerne. Jeg har måske endda sagt noget om græskar espalier. Det er vel muligt, ikke?

I teorien altså.


Om ikke andet så er det nogle flotte planter, som allerede nu har afstedkommet megen spænding hos den lille familie.

Nogle andre planter jeg har store forhåbninger til er dild og persille. Det er nogle af mine yndlings krydderurter, så det bliver skønt at have en frisk forsyning i vindueskarmen sommeren over.

Til min fødselsdag fik jeg et krydderurtekit, som jeg straks gik i gang med. Ikke nogen større succes. Den sidste spire døde for et par dage siden. Den var cirka 5 cm høj, og havde overlevet siden slutningen af oktober på tro, håb og bønner. Det kan næsten kun gå bedre denne her gang.

Jeg tænker, at det nok kommer til at hjælpe, at jeg rent faktisk planter dem i foråret denne gang, i stedet for i slutningen af efteråret.

Der er altså noget lidt magisk over at dyrke sine egne urter. Det er en nydelse at sidde sammen med Samuel, et par skeer og en pose jord og plante, potte om og vande. Vi hygger os rigtig meget, og vi glæder os til en forhåbentlig god høst efter alt vores arbejde.

Og nok hygger vi os, men et eller andet sted så er det en lille smule irriterende, at man nede i Lidl kan købe fuldvoksne krydderurter for 2,95 kroner.

Det kan vi ikke helt gøre det for herhjemme. Til gengæld er der en masse arbejde i det.

Så nej, den store basilikum og persillen er ikke hjemmedyrket. Men det smager nu alligevel godt!

Opi - Pink Friday

Bedre halvdelen gav gaver i søndags til mors dag. Han prøvede at sige, at det var fra Samuel og Magnus, men eftersom de til sammen har cirka 23,50 i deres to sparegrise, som de forresten ikke selv kan åbne, så er det vist forkert.

Bedre halvdelen havde købt en gave til mig.

Lyserød neglelak.

Den matcher med min kalender og min telefon. Førstnævnte er også en gave fra bedre halvdelen. Jeps, der er vist et mønster der.

Næsten alt bliver bedre med lyserød neglelak på. Også selv om nuancen måske passer bedre til en 5-årig på prinsesse trip eller en barmfager, blonderet servitrice, der hedder Candy.

Det er faktisk lidt af charmen ved den.


Og nej, jeg har ikke taget billedet. Der skal mere end utrolige talenter indenfor Photoshop til at få et billede taget med en iPhone til at se sådan ud. Der er brug for ren og skær magi.


Eftersom jeg er løbet tør for magi, så har vi lånt det fra Matas. Tak, Matas.

Gateau Marcel

Indtil i lørdags vidste jeg ikke, at der var noget, der hed Gateau Marcel. Jeg havde ikke engang hørt om den før.

Gateau Marcel, min nye bedste ven - Billede herfra.

Men nu har jeg smagt den, og jeg tænker stadig på den. Det var virkelig begyndelsen til et meget smukt venskab.

Det er en chokoladekage/mousse, hvor man bager halvdelen, lader den køle af og derpå putter resten af den rå kagedej ovenpå, og så spiser man ellers.

Jeg kan ikke tro, at den er gået min næse forbi alle de år. Det er jo en genistreg.

Især hvis man rigtig, rigtig godt kan lide kagedej, som visse personer, jeg kender, der måske rent faktisk vist nok har rå brownie dej på listen over absolutte yndlingsspiser. Bare udelad bagepulver og skær drastisk ned på smørret, ellers bliver det lidt ubehageligt.

Har jeg hørt ...

Min ven google har fundet en opskrift på Gateau Marcel. Opskriften er uafprøvet, men kagen som sådan kommer med mine største anbefalinger.

Jeg kommer til at drømme om den kage i nat! Hvor er livet dog skønt : )

Det er altså en ret stor ovn ...

Jeg gjorde noget helt nyt i går. Noget, jeg aldrig havde troet, jeg skulle - før nogen besluttede sig for at tro rigtig meget på mig.

En af hovedgrundene til, at de tror på mig, er efter sigende, at jeg er mor.

Det giver mig åbenbart logisk sans, overblik og et vist flow i mine arbejdsopgaver.

Så det tænkte jeg lidt på, da jeg stod og hakkede bjerge af kørvel og estragon, der skulle puttes i rigelige mængder bearnaisesauce. Bagefter blev der rørt i de meget, meget store gryder, og jeg overvandt min frygt for den gigantiske ovn.


Ser I, nogle rare mennesker har lyst til, at jeg skal komme og arbejde for dem et par aftener om ugen. Og efter at have prøvet at være kvinden bag gryderne, så vil jeg også rigtig gerne arbejde for dem.

Det gjorde det kun bedre, at de har fantastisk mad, og at der på et tidspunkt i løbet af aftenen blev stukket en top lækker gateau marcel hen til mig.

Jeg glæder mig til at fortælle mere ...

Skønsang

Nogle gange bliver min computer lavet om til en lille jukebox, og Youtube spiller musik for mig.

Jeg skriver på computeren. Høretelefoner i, så jeg ikke forstyrrer de små mennesker, der sover i rummet ved siden af. Omkring mig er alle tingene til mine kreative sysler. Og foran mig et vindue, hvor regnen trommer ned.

I hvert fald i dag.

Denne sang kører lige nu på repeat.




Jeg synes, det er en fantastisk sang.


I går opdagede jeg, at det rent faktisk var en cover-version af en anden sang. Med stor entusiasme fandt jeg den på Youtube og forventede STORHED.



Det fik jeg bare slet, slet ikke.

Mine teenage dage er vist med sikkerhed ovre.

Dessert blogger - nu med "spongy" hvid kage og mascarponecreme

Mine fikse planer om at blive en pro-madblogger går ikke så godt. Det hele er desserter, der kommer på her.

Normalt laver jeg mad uden en opskrift, så det er lidt svært at dele skønheden af de ting, der bliver spist hjemme hos os. Desserter er nemmere, for det kræver - oftest - en opskrift.

Og et eller andet sted så er de her macaroons

lidt mere fotogene end de her

Nej, vent. Det passer jo overhovedet ikke.
 
Det er vist snarere et tegn på, at mit kamera (billedet nederst) er en anelse bedre end søster Annes kamera (billedet øverst).

Til gengæld mener jeg at huske, at hun fik kameraet som julegave fra sit firma. Jeg ville være ked af det, hvis hendes kamera var bedre end mit.

Hvor var jeg ... ?

Dette indlæg er blevet fuldstændig afsporet.

Jeg ville faktisk dele en absolut fantastisk opskrift, jeg faldt over i mandags. Ja, lad os lige snakke om det i stedet.

Opgaven: Fødselsdagskage til engelsk kvinde

De bruger ikke lagkage derovre. Slet ikke. Jeg lærer aldrig at forstå dem. Tosser.

Til gengæld er de rigtig glade for hvide kager, som jeg normalt nægter at bruge tid eller kalorier på. Bare ordene "Sponge cake" gør en trist til mode.

Jeg forkastede en del af slagsen, blandt andet en kage, hvor der skulle bruges 20 æggehvider.

20 æggehvider! Tror de, jeg skal lave verdens største marengs?

Nu er jeg i forvejen ikke meget for noget, der inkluderer, at jeg skal dele æg, og da slet ikke 20 æg. Og hvad søren bruger jeg de overskydende 20 æggeblommer til?

Hvem har overhovedet fundet på at lave en kage med 20 æggehvider i? Det er jo tosset!

Okay *dyb indånding*

Jeg fandt endelig en vinder, som var let at lave, lækker, lækker, lækker og vigtigst af alt ikke inkluderede noget æggedeleri.

Fabelagtig hvid kage:
10-12 personer

225 gram blødt smør

7,5 dl sukker

7 æg

7,5 dl mel

1/4 tsk bagepulver og natron

2,5 dl creme fraiche - jeg brugte 18%



Smør en bradepande på 22 x 32 cm eller to springforme.

Mix smør og sukker.

Tilsæt æg et af gangen og rør grundigt rundt.

Sigt mel, bagepulver og natron og tilsæt under omrøring. Tilsæt derefter creme fraiche.


Bag i 45-60 min. Hold øje med den derinde.

Lad køle af i formen.

Og voila! Du er færdig.


Det er da nemt.

Det eneste jeg vil gøre anderledes næste gang er at bruge lidt mindre sukker.

Jeg brugte to springforme, og lagde den sammen med en toplækker mascarpone creme, friske blåbær og jordbær.

Resten af mascarpone cremen spiste jeg dagen derpå sammen med nogle jordbær. Enhver dag burde begynde sådan. Fantastisk!

Mascarpone creme

125 gram mascarpone

1 dl fløde

1-2 past. æggeblommer

1-2 spsk flormelis

Vanille


Pisk fløden til skum. Vend mascarpone og æggeblommer deri og rør grundigt. Smag til med vanillekorn og flormelis.

Denne portion gange tre dækker fint til kagen. Ganger du den med fire, så har man også til morgenmad og frokost dagen derpå. Hvis man altså er til den slags.


Det var altså en rigtig god kage. Jeg tror godt, at jeg kan vænne mig til den titel!

Køkkenudstyr og Tærter

Eller hvis det skal være på fransk, så er det vel en quiche.

Da jeg var i Frankrig, købte jeg alverdens ting. En hel del ingredienser til madlavning og rigtig meget køkkenudstyr.

Af uvisse grunde havde min far ret ofte nej-hatten på, når vi var ude at handle. Så hver gang jeg kom løbende med miniature-silicone forme, kogebøger, mandelmel, og satte dem i kurven ved siden af hans cole flasker, så spurgte han "Hvorfor?"

"Hvorfor?"

Jamen, hvad skal man næsten sige til en mand, der ikke kan forstå, at jeg køber chokolade forme, der er formet som et bamsehoved? Eller mandelmel? Altså meget mandelmel.

Så i stedet for at forsøge at forklare ham storheden i mine indkøb, så er jeg med stor ihærdighed gået i gang med at bruge mine nyerhvervede sager.

Om ikke andet så kan jeg retfærdiggøre det for mig selv.

Og projektet går strygende. Faktisk har jeg flere gange tænkt, at jeg skulle have købt nogle flere af visse ting.

De her mini tærteforme er for eksempel fantastiske. Især da et vist kræsent barn rent faktisk spiste halvdelen af sin tærte. Bare fordi det var hans helt egen tærte.

Succes!

De bliver brugt igen snart. At nogle af dem er lilla og gule udvendigt gør det kun bedre.

Ham her har ikke noget med historien at gøre, men billedet lå i folderen lige ved siden af tærte-billedet. Han er også en succes!

En anden ting, jeg er ret glad for, er to lave riste, jeg fandt i et supermarked. De er perfekte til at lade boller og vandbakkelser (hvis man nu var typen, der lavede sådan nogle tit) køle af, og så fylder de ingenting, når de er lagt væk.

Da jeg stod i går og forberedte til en venindes surprise party, med en dobbelt portion - mislykkede - macaroons, dobbelt portion vandbakkelser, tusind gange portion kanelsnegle og to hvide "sponge cakes", så kunne jeg godt have brugt en tredie rist.

Og de små metal cup-mål, jeg fik til 15 kroner. Jeg elsker dem. Jeg elsker dem rigtig meget! Mine børn elsker dem også, og jeg fornemmer, at hvis jeg ikke passer på, så kunne de godt forsvinde ind i deres gemmer. Nogle af opskrifterne i kogebøgerne er også allerede afprøvet.

De runde metalæsker med silikone låg er perfekte til opbevaring. Og de er allerede blevet brugt en del gange. Noget af mit mandelmel blev brugt til macaroons. Chokoladeformene var kun i mit hus i ganske få dage, før de blev testet. Et sikkert hit forresten.

Når man vender dem ud, så har man små bamsehoveder. Det er fantastisk.

I pakken med formene var der også en lille opskriftbog i bamsestørrelse. Det er så fint.

Burde der også være billeder af de færdige chokolader? Ja, det burde der. Det ville der også være, hvis de ikke allerede var blevet spist.


I chokoladen tilsatte vi forresten et nip havsalt og caramel stykker. Sidstnævnte også fra Frankrig.

Mums!

Af endnu ubrugte ting har jeg den ofte nævnte kastanjecreme, 10 små silikone forme til minikager og nogle yoghurt glas i porcelæn.

Men der skal jo også være noget at lave i næste uge ...

Vandbakkelser - opskrift

Denne bog bor hjemme hos mig. Fransk kogekunst, når det er bedst.

Eller rettere, sødt layout, når det er bedst. Om bogen er noget værd, ved jeg faktisk ikke. Men den ser så fin ud.

Og så er den på fransk.

Jeg er glad for, at søster Anne kom forbi med sin ordbog. Nok kan jeg bestille is i Frankrig og måske også en sodavand, men hvem havde nogensinde gættet at "entrouvrev" betyder at åbne på klem?

Ikke mig!

Men opskriften er oversat, og afprøvet. Ikke en, men to gange!

Den opskrift fungerer! I den grad.

Vandbakkelser:

10 éclairs eller 25 mini éclairs 

½ dl mælk
1 dl vand
1 tsk med top flormelis
1 knsp salt
75 g smør
90 g mel
3 æg

Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir.

Hæld mælk, vand, sukker og salt i en kasserolle. Sæt over varmen og tilsæt smør i mindre stykker. Kog op.

Tag kasserollen af varmen og tilsæt sigtet mel på en gang. Rør grundigt med en dejskraber.

Sæt kasserollen tilbage på varmen og varm dejen igennem ved mellem varme under grundig omrøring i 4-5 minutter.

Hæld massen over i en skål, og lad den køle af i 5 minutter. Tilsæt derefter æggene et af gangen, og rør grundigt hver gang.

Hæld massen op i en sprøjtepose. Brug en tylle med en diameter på 2 cm til éclairs, og 12-14 mm til profiteroles.

Til éclairs laves lange stænger på 13-15 cm, og til profiteroles laver boller på cirka 4 cm i diameter.

Bag i cirka 25-30 min. Regn med 6-8 min mindre til profiteroles og mini éclairs. Max 5 min. før bagetiden er ovre, så åbn ovndøren på klem i 5 sekunder for at lade dampen ud.

Tag af pladen og lad dem køle af på en rist.


Fyld dem derefter med lækkert fyld ved hjælp af en sprøjtepose.


Naturligvis kommer bogen med masser af forslag til både den ene og den anden slags fyld. Det må vente, for jeg og de røde ordbøger er ikke kommet så langt endnu.

Vi har dog improviseret lidt herhjemme, mens vi venter på oversættelsen. Indtil videre kan vi sige ja tak til en version med æblesmør, lidt brun farin og flødeskum, og flødeskum med let kogte jordbær og lidt sukker samt en lækker, ikke for kraftig, chokolade creme. Til gengæld fandt vi ud af, at en chokolademousse faktisk ikke er en særlig god ide inde i sådan en lille sag.


Jeg har faktisk bagt en del vandbakkelser de sidste par dage. Livet er nu skønt!

Og nu hvor jeg kan stryge "At bage vandbakkelser, der ikke falder sammen" fra listen, så kan jeg i stedet sætte "At lave macaroons" på den.

Jeg prøvede i dag. De smagte fortrinligt, men rent udseendemæssigt så gik noget altså helt galt.

Jeg har faktisk også en fransk opskrift på dem. Måske man skulle finde ordbogen frem igen?

Vandbakkelses succes

Jeg har knækket koden. Der blev lavet storslåede vandbakkelser.

Ikke en eneste faldt sammen.


Tag den, Karolines køkkenbog! Og så kan alverdens cigaret tændere bare komme an. Eller noget


Nu skal jeg så bare lige finde ud af at overføre billeder af successen fra bedre halvdelens iPhone uden de mister kvalitet.

Der er altid noget nyt at lære!


UPDATE!

Og se nu der. Vandbakkelser!

Opskriften følger snart!

Til de venlige folk i Expert

Kære Expert-folk


Tak for den sms, jeg modtog i går, hvor I skrev, at I var begyndt at reparere på mit kamera. I ved ikke, hvor meget, det betyder for mig.

Tak fordi I ikke grinte, da jeg forklarede, hvordan jeg havde fumlet med kameraet og tabt det. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den første, men jeg føler mig alligevel rigtig dum.

Tak fordi I i sin tid solgte mig mit kamera. Jeg har været så utrolig glad for det. Faktisk så glad, at jeg fik en klump i halsen, da Expert-mandan sagde, at det måske ikke kunne betale sig at reparere det. Et nyt kamera lyder fint, men min D60 og jeg har haft mange gode oplevelser de sidste 3½ år. Det ville måske ikke være helt det samme med et nyt kamera.

Og sidst men ikke mindst, tusind, tusind tak, fordi Expert-manden i sin tid kiggede på Samuel, så på mig og på Samuel igen, og derpå foreslog, at jeg skulle tegne en 5-årig forsikring. Det har jeg ikke fortrudt!

Jeg ser frem til at modtage den sms, hvor I skriver, at jeg kan komme og hente mit kamera igen. Jeg savner det.

Med venlig hilsen

Lene

Vandbakkelser og opskrifter

Det er på tide, at vi snakker om nogle af de mange, mange kager, der blev spist i Frankrig. Altid på min opfordring. Altid!

Sådan er det, når man først har forelsket sig i vandbakkelser og alle de andre skønne skabninger, derude i patisserie land.

Sådan så resultatet af én bagertur ud.

Åh, hvor er kager dog en skøn, skøn ting!

Eclairs. Jeg elsker éclairs. Det er så simpelt. Enten chokolade eller caramel creme ind i en vandbakkelse, henholdsvist chokolade eller caramel glasur oven på, og så er alting vel.

Hvorfor har alle bagerier i Danmark ikke de her som standard udvalg?

Hvorfor?

Der findes forresten også en version med kaffe, som vi har undgået. Til gengæld fandt Samuel og jeg en med kirsebær. Og en af de kogebøger, vi slæbte med hjem fra Frankrig, indeholder en opskrift på éclairs med citron i.

Så mange skønne kager, der skal afprøves. Hvor er livet dog bare godt!

Tilbage til bagerkassens indhold.

Salambo er underligt nok også en éclair, men bare med hvid creme inden i, og glasur og krymmel på toppen. Hvorfor putte vanillecreme i, når man kunne bruge chokolade eller caramel? Det giver jo ingen mening.

Videre i teksten.

Paris Brest! Den er fantastisk. Fantastisk.

Det er en vandbakkelse med en praline creme indeni. Den her er i den grad på min to do liste. Og jeg har allerede fundet opskriften.

Jeg valgte altså en engelsk opskrift i stedet for en fransk. Det er i den grad okay at springe over, hvor gærdet er lavest.

Jordbær tærte. Den var lavet med en mørdejsbund, der måske havde fået lidt i overkanten, og egentlig bare lidt småkedelig.  

Boule. To store marengs stablet oven på hinanden, smurt op med en chokolade smørcreme og rullet i chokoladekrymmel. Min søster var en fan. Mig? Knap så meget.

Den sidste kage har vi glemt navnet på, men den fortjente heller ikke at blive husket. Vanillecreme mellem nogle overbagte butterdejsplader og flormelis på toppen.

Har I lyst til at prøve kræfter med en eclair, og kan I ikke vente på, at jeg, 5 års skolefransk og en gammel ordbog får stavet os gennem opskriften, så har jeg fundet en opskrift her. Det virker en smule avanceret - men mindre avanceret end mig og ordbogen og kogebogen - så alternativt kan en almindelig vandbakkelses opskrift også bruges med en god chokoldecreme indeni.

Jeg har flere gange brugt denne opskrift fra Karolines kogebog. De sidste par gange er de dog faldet noget sammen. Så måske bør jeg ikke anbefale opskriften.

Eller måske er det bare mig, der er knap så kompetent?

...

Der er stille, mens jeg lige tænker over det.

Måske burde jeg lige fortælle en historie og vise et andet billede fra Frankrig.

Min far parkerer bilen, går ud og lader os fire være alene tilbage deri. Det burde ikke været noget problem. Der er to voksne og to børn. Det burde være til at overskue.

Indtil jeg begynder at lege med cigaret tænderen og skal checke, om den er varm.

Det var den.

Brug I bare den opskrift. Jeg er sikker på, at den er udemærket.

En helt anden form for urtetur

Bedre halvdelen og jeg er ved at geare op til weekenden, hvor der er planlagt den helt store urtetur. Jeg har alverdens planer for planter, der skal findes, syltes, saltes, blendes, tørres og spises!

Bedre halvdelen foreslår, at vi skal ud til havet. For at finde tang.

Nej, det har jeg ikke lyst til.

Jeg ved slet ikke, hvordan man bruger det. Hvor skal man næsten begynde?

Til gengæld var jeg lige forbi ovre hos Lone Landmand og se billeder fra en tur til vandet, som jeg rigtig gerne ville med på.

Billede fra Lonelandmand.wordpress.com

Stryge rejer? Jeg har aldrig før hørt om det udtryk, men det giver da mere mening at jagte rejer end tang.

Så hvis nogen skal ud og stryge rejer i weekenden, så må I gerne sige til.

Jeg har to voksne og to små størrelser, der meget gerne vil med!

Chez Paul

Da jeg talte med veninde Sharon i går, spurgte hun mig, om jeg måske var faldet over et skønt fransk konditori på min vej gennem Frankrigs mange kager.

Og svaret er ja!

Se lige her!

Lige her har jeg lyst til at sidde med en kop varm cacao og spise chokolade éclairs hele dagen lang.

Ser det ikke fint ud? Så fint, så fint!

Kort tid forinden havde jeg spist et af mit livs bedre frokoster, så vi fik aldrig smagt nogle af kagerne derinde.

Mens jeg kan drømme om, hvor godt de havde smagt. Og i mine drømme er de ret fantastiske!

Så er vi hjemme!

Pointe du hoc - lidt mere spændende end Amager Strand

Vi er hjemme igen! Kufferterne er blevet pakket ud, vasketøjet er sorteret, og de to små mænd har nydt gensynet med deres far. I den grad! Det er nu altså ret fantastisk at være hjemme igen.

I al udpakningen har alle mine skatte også set dagens lys. Der er utallige køkken remedier og ingredienser. Der er faktisk ikke andet, når sandheden skal frem.

Jeg har købt godt ind af mandelmel, så nu er jeg klar til at lave macaroons. Jeg har mine øjne på en opskrift med passionsfrugt. Det kan vist kun blive godt.

Desuden har jeg købt Lindt mørk chokolade med salt i. De nærmest giver det væk dernede, så billigt er det. Og der er planer om en chokolademousse med en eller anden form for sauce til.

Og så har jeg købt det her, som jeg nævnte i et tidligere indlæg.

Kastanjecreme. Man kunne næsten købe det bare for indpakningen. Det ser da så fint ud. Men eftersom jeg har købt over et kilo af det, så har jeg større planer med det.

For se lige, hvad vi fandt i en bogbutik i Frankrig.

Kogebøger med nutella - 30 kultopskrifter.

Og M&M's

Og nåh ja, alle muligt tossede ingredienser.

Og kan I se dernede helt nede i venstre hjørne?

 Der står en kogebog kun om kastanjecreme.

Sådan en har jeg købt, og nu skal mine 5 års skolefransk og søster Annes ordbog ud på en spændende udfordring.


Det har handlet ret meget om mad på denne blog på det seneste. Jeg har faktisk også lavet andre kreative sager. Men eftersom det indtil videre blot er blevet til et halstørklæde og en filtvest til Magnus' abebamse, Nelle, så tror jeg måske, at vi bare springer det over for nu.

Især fordi Nelle mistede den fine vest et eller andet sted i Charles de Gaulle lufthavnen. Jeg forestiller mig en sikkerhedsvagt, der står og kigger på Nelles grønne filt vest og prøver at gennemskue, hvad i alverden det er.

En kuffert fuld af madvarer ... det er vel ikke unormalt

Mens jeg skriver dette, er vi på vej til Bayeaux for at foretage de sidste indkøb. Og i eftermiddag ser vi den sidste bunker med tilhørende ammunitionsbatteri. Og så er det franske eventyr ovre for denne gang.

Uret er sat til kl. 4.30 i morgen, og hvis det ikke er en brat afslutning på et eventyr, så ved jeg ikke, hvad er.

Heldigvis er kufferten fyldt med gode sager, maven med gode kager og os alle sammen med gode minder.

Derhjemme venter min dyne, pude og ikke mindst bedre halvdelen med åbne arme. Han afslørede godt nok i går, at han var i gang med et hemmeligt byggeprojekt derhjemme.

Mellem os er jeg rædselslagen, og lidt spændt!

Rapport fra Frankrig

Mens min far ser på minder fra D-dag, Magnus ser på køer, Samuel drøner rundt, så erobrer jeg og søster Anne Frankrig en kage af gangen. Hvad andet kan man gøre, når de sådan en overflod af lækre vandbakkelsesting?

Burde der være billeder til dette indlæg?
Ja. Det ville der også have været, hvis jeg ikke på førstedagen smadrede mit kamera. Åh suk!

Til gengæld er kufferten fuld af skønne ting, som jeg har store planer for. Kastanjecreme anyone? Franske kogebøger?

Det bliver godt, gør det!

Kage opskrifter - i den grad

Jeg er begyndt på noget utroligt vigtigt, synes jeg selv.

I forberedelse på min engang-om-noget-tid-sådan-cirka-kommende-kagebutik er jeg begyndt at kigge på inspiration til de kager, der skal sælges derinde.

Fordi jeg forhåbentlig lige nu sidder ved Frankrigs kyster og spiser baguette med salami efterfulgt af chokolade macaroons, så vil jeg dele mine opskrifter med jer.

Det, at jeg sidder i Frankrig, har vel ikke rigtigt noget at gøre med noget, men jeg er bare nødt til at dele det! Frankrig, baby!

Okay, ignorer mig. Tilbage til opskrifterne.

Peanut Butter Chocolate Chip Brownie som set lige præcis her.

Billede lånt fra Bakerella.com.

Jeg vil nok droppe frostingen på toppen, som hun også selv nævner. Man kan nok også få for meget af det gode.

Peanut Butter Brownie ... hvorfor har jeg aldrig hørt om det før? De skal i den grad på menuen!

Og så denne her lækkerbisken.

Oreo Cheesecake. Ja tak.

Billede fra BakersRoyale.com

Er jeg forresten den eneste, der forestiller mig to oreos på toppen ved siden af hinanden, som Mickey Mouse ører?

Ja? Nej?

Jeg elsker cheesecake, jeg elsker oreos, og jeg elsker smør og sukker. De her vil være et sikkert hit hjemme hos mig, Mickey Mouse ører eller ej.

Opskriften ligger lige her.

Og så de her. Peanut butter cups.

Billedet er fra JoyofBaking.com

Billedet sælger dem måske ikke så godt, men jeg er sikker på, at de er fantastiske. Måske med et lille bitte drys havsalt ovenpå, og så i nogle fine forme?


Hvis man er mere til et vegansk alternativ, men med betydeligt bedre billeder, så se denne side.

Jeg er næsten ligeglad, hvordan man laver dem. Bare de smager som de originale!


Hvis nogen har lyst til at afprøve opskrifterne, så slå jer endelig løs. Imens samler jeg mere inspiration i Frankrig. Så jeg er vel nødt til at spise nogle flere macaroons ...

Fru Gæsteblogger Nathalie

Lad mig præsentere min tidligere roommate, top notch kammerat og persona extraordinaire Fru Nathalie Evensen

Ih, det er altså en ret så stor ære at få lov til at gæsteblogge her på Visselulle. Nu håber jeg ikke at jeg skræmmer alle Lenes trofaste læsere væk. Jeg har selv en blog, som jeg nu i pinligt lang tid har svigtet på det groveste, men måske min gæsteoptræden her kan få sat lidt skub i hjulene igen.

Jeg har selvfølgelig tænkt over hvad der kunne være interessant for jer at læse om, men i stedet for at skrive det som jeg tror at I måske, kunne tænkes, eventuelt ville finde spændende, så har jeg besluttet at jeg i stedet vil skrive om det der fylder mit hoved, det jeg kan ligge søvnløs over om natten. Jeg er nemlig sådan en person der kan ligge og spekulere på hvad jeg stille op med de sorte huller der er i mit hjem. 

"Hvad er sorte huller?" spørger du måske. Jeg er kendt for at skabe sorte huller. Det er steder i mit lille univers hvor ting forsvinder. Det er de der steder, som jeg håber vi alle har i en eller anden størrelsesorden, de steder hvor det er umulige at holde orden, de der steder hvor man altid lægger ting, som man måske aldrig finder igen. For nogen er det måske en rodeskuffe i køkkenet, et bord på et kontor, en hylde, et gæsteværelse eller andet. Men her hos mig er det under trappen. Jep, mit største sorte hul (og tro mig jeg har flere) er under trappen.

Vores lille rækkehus har verdens mindste entré, ikke meget garderobeplads i stueetagen og en lang smal gang med et åbent trapperum. Rummet under trappen er nærmest det første sted, hvor der er plads til at vende sig, efter man er trådt ind i huset. Det betyder så også at det ofte er her sko, jakker, reklamer, tasker, trøjer, huer og andet man lige skal af med i farten, ender. 

Jeg har søgt inspiration mange steder. Men især pinterest har givet mig tonsvis af ideer. Jeg LOVE det sted. Jeg kan forsvinde helt ind i "opslagstavlen" når jeg søger for "under trappe" og "garderobeplads" ideer.

Jeg har besluttet mig for at dele mit sorte hul med jer (hmm, ikke tænk for meget over den sætning). I får lov til at se mit rod når det er værst(ok, desværre kan det faktisk godt blive endnu værre, men lad os lige lade som om et øjeblik, at jeg er en person der har styr på tingene og aldrig lader mit rod blive værre end det I nu skal se). Ikke døm mig!

Kan I se problemet? I kan se at vi har prøvet at finde løsninger. En lille reol, knager, en kurv til sko der ikke bliver brugt så tit, men så er der også lige kurven med papir til genbrug, og ja.. alt det andet. Jeg forstår virkelig ikke hvad andre mennesker gør. Hvad gør man med jakker, sko, huer, futsko (hjemmesko for dem af jer der ikke er nordjyder), tasker og alt det der? 

Jeg ville ønske jeg havde systemhjerne og plads nok til, at alle ting i mit hjem havde sin egen plads  (og at tingene automatisk fløj på plads når jeg var færdig, men det er vist virkelig ønsketænkning)

Se nu lige her.. jeg får næsten tårer i øjnene når jeg ser geniale løsninger som det her: 

eller den her ...

den her er sød, men det bliver altså ikke her.. men ih altså:

Men den idé der virkelig får mig til at vende og dreje, til at spekulere og måle, til at glædes og frydes og meget mere... det er den her... er I klar?

Den her løsning er jo så fin. Jeg kunne få mit skrivebord ud fra stuen og min gang ville blive så fin. Jeg ville så i stedet for skufferne mød højre, kombinere ideen med billedet 1, med udtræksreolerne. Ja.. JA.. kan I se det? Genialt, Love it. 

Men nu kommer så problemet.. ville det sorte hul forsvinde? Hvad med alle vores sko og jakker, hvor skal de være? Er det realtisk at vi kan have det hele i udtræksdelen? Suk... jeg lover en opfølgning når jeg finder løsningen. Men ih, alle de muligheder, 

Og, vær nu venlig at forsikre mig om at jeg ikke er den eneste der har problemer med de her alt opslugende huller i mit hjem... 

Nathalie 

ps. skal I ikke lige mit lille monster? Det tror jeg nok I skal. Her er han kl. 22.20 en hverdags aften. Jo, jo, han har skam sovet.. nu tror han så der er fest. Det øjeblik jeg trykker "udgiv" så ryger han med mig i seng, og så skal der soves.. (kryds lige fingre for mig).. suk