Tuesday, June 12, 2012

Harry Potter - nu med beatles hår

Indtil videre har jeg undgået at lave mennesker i fondant. Jeg har en vis selvindsigt, og jeg kan godt mærke, at sådan nogle figurer skal jeg bare holde mig fra.

Det er så bare svært, når man udtrykkeligt bliver bedt om at lave Harry Potter. Og hans to venner, Ron og Hermoine. Og professor Dumbledore.

Heldigvis er nettet fuldt af gode billeder, så der var masser af hjælp at hente.

Resultatet endte med at se sådan ud. Her taget, mens figurerne lå til tørring natten over.



Der kom også et par lyn, en tryllestav, troldmands hatte, koste og en basilisk eller to.

Og Harry Potter med beatles hår. Sådan har han vist aldrig set ud i nogle af filmene.


Og så var der briller, flere lyn, to "book of spells" og professor Dumbledore.

Det gik da meget godt. Men okay, hvor galt kan det gå, når man arbejder i 2D?

Fondant figurerne blev sat på muffins med et godt lag frosting på.

Efter sigende blev de forskellige kager auktioneret væk. Dumbledore var den mest populære, og fødselsdagsbarnet spiste begge "Ron" kagerne.

Næste år har fødselsdagsbarnet planer om at holde en Hunger Games fødselsdagsfest. Til den tid bor hun i USA, men jeg har allerede spurgt, om de ikke flyver mig over, så jeg kan lave kager til hende.

Hun virkede lidt tvivlende. Måske hvis jeg lover hende, at jeg øver mig på at lave mennesker?

No comments: