Harry Potter

Min venindes datter, den yndige Brönte, fylder 11 om gange få dage. For visse er 11 år en særlig alder, for det er jo der, man får at vide, om man kommer ind på Hogwarts.

Mistede jeg lige nogen der i svinget?

Det handler om Harry Potter, ja, det gør så.

Brönte elsker Harry Potter og hele universet omkring det. Og hendes fødselsdagsfest kommer derfor i år til at handle om Hogwarts troldmandsskole, Harry Potter, magi og tryllestave og en hel masse andre fantastiske ting.

Mellem os så er jeg ret ærgerlig over, at jeg ikke er 11 år og er inviteret med til fødselsdagen, for det lyder fantastisk. Hver deltager får sin egen tryllestav. Hvor sejt er det?

Mens jeg lige sidder og ruger over, at jeg ikke har nogen tryllestav, så kan jeg fortælle, at jeg til gengæld har fået lov til at lave noget. Noget jeg er ret spændt på.

Nemlig kagen!

Jeg har kigget på kagedekoration den seneste tid for at finde den helt rigtige kage, og lad mig lige vise jer mine favoritter.

Denne her mandrake-kage. Jeg er helt vild for at få lov til at lave denne her kage. Den er da skøn!

Og denne her kage formet som en bog.

Billede lånt herfra

Og hvad med denne her kage?

Det er da omtrent den sejeste kage i verden, altså hvis man er til Harry Potter og den slags.

Nå, men jeg sendte den vordende fødselar og hendes mor et par ideer til kagen. Det var så måske en fejl.

For hvad tror I, at hun valgte?

Billede lånt herfra

Cupcakes! Helt ærligt?

Det er da i det mindste overskueligt.


*Suk* ... Jeg ved slet ikke, hvad jeg skal sige

Jeg skulle faktisk noget helt andet ...

Der er vist en opskrift, der skal deles, eller også er det en lang klagesang omkring en dame, der med glæde og lille dreng i hånden tog til Åbent Hus på brandstationen med sit nyreparerede kamera, men desværre uden memory card.

Men jeg gider slet, slet ikke snakke om det, når der sker sådan nogle helt fantastiske ting ude i den store verden.



Min veninde sendte den til mig med teksten "I dare you not to cry".

Jeg græd.

Hvor er verden dog et helt vildt skønt sted!

En glædens dag

Mit kamera er kommet hjem. Hjem i sikkerhed.

Sjældent har jeg været lykkeligere.

Jeg blev godt nok lidt rystet, da de fortalte mig, at det nok havde taget så lang tid, fordi de skulle have reservedele langvejs fra. De siger, at mit kamera er gammelt. De har ikke reservedelene på lager mere.

Det er altså en underlig verden, hvor 3½ år er noget nær forældelse.

Jeg har savnet mit kamera virkelig, virkelig meget. Altså bekymrende meget.

For eksempel ville jeg have taget et billede af os, der sad og spiste melon salat ude i parken. Og jeg ville helt sikkert have taget et billede af pletten på min nederdel.

Jeg ville have taget et billede af den ret fantasifulde tog-konstruktion, Samuel lavede i dag, og et billede af Samuels smilende ansigt i morges. Første nat uden ble på. Det er stort.

Og jeg ville have taget et billede af de yderst smukke sko, jeg købte i mandags.

På nettet kan jeg kun finde dem i slangeskind.

Der er en del ting, jeg kan slippe af sted med, men sko i slangeskind er ikke en af dem.

Mine var i brunt læder.

Jeg burde have taget et billede af skoene og fået printet det som en plakat. Så pæne var de.

Og jeg ville også have taget et billede af de hudafskrabninger, jeg fik, da jeg faldt. Lige så lang jeg var. På ingen måde yndefuldt. Og et billede af mine børns overraskede ansigtsudtryk.

En hæl på 12,5 cm er måske i overkanten. Til gengæld er jeg sikker på, at jeg så ret fantastisk ud i de cirka 7 sekunder, jeg nåede at have dem på.

Hvis de ikke var blevet byttet kort tid efter mit fald, ville denne blog være beriget med en større billedeserie.

Heldigvis er der mange andre ting, der bare står og venter på at blive udødeliggjort.

Mine gule Hawaianas klip-klappere har da også sin egen charme.

Eller noget.


Jeg tror, at jeg vil gå hen og ae mit kamera. Det er bare så skønt at have det hjemme. Og jeg skal tids nok finde noget at tage billeder af.

Vandmelon med spinat og fetaost.

Til frokost sad jeg på en græsplæne i skyggen af nogle smukke, gamle træer. Ungerne løb sammen med deres venner i cirkler omkring mig og mine to veninder.

Foran os var der sandwiches og den smukkeste, lækreste salat, jeg længe har smagt.

Solen skinnede, fuglene pippede, og jeg følte mig næsten som taget ud af en reklamefilm for hjemmegående hausfraus.

Havde det været en reklamefilm, så havde de nok klippet den del ud, hvor jeg tabte vandmelon i skødet.

Men tilbage til maden. Salaten var fantastisk, med sød vandmelon, salt fetaost og lækker spinat. Og så var der en dressing, som jeg ikke kunne placere.

Heldigvis har søde Sharon sendt en opskrift, der straks skal lægges herind. Og den salat skal laves meget snart herhjemme!


Vandmelon salat med spinat og fetaost.
Rækker til tre sultne veninder

1 halv vandmelon, i mundrette stykker - gerne kernefri
1 pakke fetaost, i små tern
Frisk spinat - eller rucula, hvis man er til lidt mere smag

Dressing

1 dl vandmelon i stykker
1 spsk citronsaft
½ tsk honning
1 knsp salt
3 spsk olie
Sort peber

Anret salat. Blend ingredienser til dressing og smag til. Server. Spis. Undlad at spilde på nederdel.

Den bliver et hit her til sommer. 

En cykel og favnen fuld af bearnaise sauce

For noget tid siden blev bedre halvdelen begavet med en ny, sort cykel. Af den gratis slags. Min yndlings.

Cyklen fik hurtigt en make-over i form af to spraydåser med hvid maling, og så blev den ellers brugt af ham til turen til og fra arbejde.

Nu jeg arbejder, har jeg også brug for en cykel. Sadlen er blevet sat ned, og jeg får nu også lov til at køre på vidunderet.

Jeg har altså lidt glemt, hvor skønt det er at cykle. Især sådan en varm sommerdag, langs søerne, med en let brise i håret.

Det var knap så kønt på vej hjem fra arbejde. Jeg cyklede lidt mere langsomt. Mine ben var ømme, armene værkede, og jeg var så varm, så varm, så varm. Og mine fødder ... jeg skal lige vænne mig til at stå op så mange timer af gangen.

Til gengæld havde jeg et smukt øjeblik i går, da jeg stod på arbejdet med favnen fuld af bearnaise sauce. Litervis! LITERVIS!

Jeg elsker bearnaise sauce, og jeg må sige, at denne her er fantastisk. Jeg kunne spise den med en ske ... ikke at jeg har gjort det nogensinde, men det kunne faktisk godt ske.

Verdens bedste bearnaise sauce sælges lige her sammen med super møre bøffer, toplækre desserter og en kartoffelpure, der er afhængighedsskabende, og hvis man kommer forbi, kan man være heldig at se mig ved gryderne. Så bliver det vist ikke meget bedre!

Fladbrød

For noget tid siden købte jeg en opskriftbog fra River Cottage-folkene. Den er fantastisk. Gigantisk stor, kæmpe fotografier, superbe opskrifter og så handler det kun om grøntsager.

Eller næsten.

For det første jeg lavede fra den var faktisk fladbrød. Jeg elsker mine kylhydrater!

De var helt fantastiske, anderledes og jeg kan allerede tænke på de første ti retter, hvor de vil være et perfekt supplement til - eller hovedbestanddel i.

Bedre halvdelen har spist resten som aftensnacks, så de er også godkendt derfra. Og ungerne - ja, samme øjeblik, det indeholder hvidt mel, så er begge mine drenge overbevist. Det har de desværre fra deres mor.

Opskriften er såre enkel, og den kan også bruges til pizza bunde, pitabrød eller boller. Snedigt!

Jeg skriver opskriften, som jeg lavede den.

Taget herfra, da mit camera stadig er andet steds. Tak, Channel4!

Magisk brøddej (uden tvivl det fedeste navn til en opskrift nogensinde)


400 gram hvidt mel

100 gram fuldkornsmel

1½ tsk salt - vi brugte ramsløgsalt

25 gram gær

1 spsk olie, plus lidt extra til skålen

325 ml vand


Bland de to slags mel sammen med salt og smuldr gæren heri. Bland godt. Tilsæt olie og det lunkne vand og rør sammen.

Put mel på hænderne, og vælt dejen ud på bordet og ælt det i 5-10 minutter. Det er så afslappende at stå og bokse i sådan en dej. Ren terapi.

Dejen skal være klistret, men den bliver bedre, når den bliver æltet. Prøv at undgå at tilsætte ekstra mel.

Hæld lidt olie i en ren skål og smør det op på siderne. Put den nu æltede dej deri, og vend den i olien. Dæk til med et viskestykke og lad den stå et lunt sted og hæve, til den er dobbelt så stor. Det tager 1-2 timer.

Når dejen er hævet, så tag den op og slå den ned med fingerspidserne, så den er tilbage til dens oprindelige størrelse.

Lav bolde på størrelse med små citroner. Rul dem ud i en tykkelse af 2-3 mm og lad dem hvile i 5 minutter.

Sæt en non-stick pande over og lad den blive rigtig varm.

Læg et fladbrød på panden, bag den i cirka 2 minutter, til den bobler op, og vend den derop. Giv den 1-2 minutter yderligere.

Hæld eventuelt lidt olie på, for eksempel hvidløgsolie, og drys lidt salt over. Eventuelt kan man også putte krydderier i selve dejen, for at give den lidt mere smag.

Spis med glæde!

Opskriften siger, at de skal spises inden 24 timer ellers fryses.


Vi spiste vores til pasta og salat, men jeg tænker, at de også vil være fantastiske med fyld inden i eller til en forret eller let frokost med hummus, tzaziki og lignende til.

Og så er det lidt sejt, at man kan bage brød på sin pande. Jeg ved ikke helt hvorfor, men jeg følte mig ret cool, da jeg stod der med en meget, meget varm pande og en stak fladbrød.

Næste gang tror jeg måske, at jeg skal prøve kræfter med disse her. Mums.

Pride & Prejudice

Jeg har venner af en usædvanlig høj kvalitet. Venner, der sætter pris på chocolate chip cookies, kanelsnegle, sløve eftermiddage i parken med de små og lange samtaler om de helt rigtige stiletter. Og så kan de også komme med superbe indsigter og de rette ord, når livet, forholdet, børnene eller bare en selv ikke er så fantastisk.

Der er ingen tvivl om, at jeg er en meget, meget heldig kvinde med meget, meget gode venner.

At de fleste af dem deler min store kærlighed til filmatiseringer af de engelske pige-klassikere er bare prikken over i'et.

Vi har allerede været igennem Jane Eyre og North & South, begge i BBC versionerne. Den slags er vigtigt. Hvis man ser en dårlig version, kan det virkelig godt gøre varig skade.

For eksempel denne her. Skip de første 5 minutter, og så træk vejret dybt. Det er altså en oplevelse.

I går aftes var det heldigvis Pride & Prejudice, vi så. I versionen fra 1995, heldigvis.

Vi var samlet hjemme hos Sharon, fade med snacks, utallige tæpper og puder og så Colin Firth og Jennifer Ehle i topform i 5 timer. Det var smukt!




"You must allow me to tell you how ardently I admire and love you."

Så bliver det vist ikke bedre, vel?


Eller gør det?

For se lige, hvad man kan købe.

Billede herfra.

 Et stks frieri i pudeform eller på sin kop. Sidstnævnte var jeg liiiiige ved at købe til søster Anne til hendes fødselsdag.

Billede herfra.

Jeg er sikker på, at alt smager bedre, når det bliver drukket af sådan en kop, ikke?

Vores køkkenhave

Sådan så køkkenbordet ud for to uger siden. Vores køkkenhave i al sin pragt.

Sådan ser en køkkenhave ud, når man bor på fjerde sal.

Der er blevet plantet persille, både almindelig og bredbladet, kørvel, dild, to slags salat, tomater, og græskar.

Vores græskarplanter har det ovenud vel. De første mange dage kunne vi se dem vokse fra time til time. Det har været en sand fornøjelse.

Veninde Nathalie, der var forbi i dag, nævnte dog, at jeg nok burde overveje visse pladsproblematikker. Åbenbart skal hver plante have en kvadratmeter at brede sig på. Jeg har fem planter. Så stor er min køkkenhave slet, slet ikke.

Lige nu overvejer jeg noget med at lade dem vokse på af væggen og så sno sig rundt om bjælkerne. Jeg har måske endda sagt noget om græskar espalier. Det er vel muligt, ikke?

I teorien altså.


Om ikke andet så er det nogle flotte planter, som allerede nu har afstedkommet megen spænding hos den lille familie.

Nogle andre planter jeg har store forhåbninger til er dild og persille. Det er nogle af mine yndlings krydderurter, så det bliver skønt at have en frisk forsyning i vindueskarmen sommeren over.

Til min fødselsdag fik jeg et krydderurtekit, som jeg straks gik i gang med. Ikke nogen større succes. Den sidste spire døde for et par dage siden. Den var cirka 5 cm høj, og havde overlevet siden slutningen af oktober på tro, håb og bønner. Det kan næsten kun gå bedre denne her gang.

Jeg tænker, at det nok kommer til at hjælpe, at jeg rent faktisk planter dem i foråret denne gang, i stedet for i slutningen af efteråret.

Der er altså noget lidt magisk over at dyrke sine egne urter. Det er en nydelse at sidde sammen med Samuel, et par skeer og en pose jord og plante, potte om og vande. Vi hygger os rigtig meget, og vi glæder os til en forhåbentlig god høst efter alt vores arbejde.

Og nok hygger vi os, men et eller andet sted så er det en lille smule irriterende, at man nede i Lidl kan købe fuldvoksne krydderurter for 2,95 kroner.

Det kan vi ikke helt gøre det for herhjemme. Til gengæld er der en masse arbejde i det.

Så nej, den store basilikum og persillen er ikke hjemmedyrket. Men det smager nu alligevel godt!

Opi - Pink Friday

Bedre halvdelen gav gaver i søndags til mors dag. Han prøvede at sige, at det var fra Samuel og Magnus, men eftersom de til sammen har cirka 23,50 i deres to sparegrise, som de forresten ikke selv kan åbne, så er det vist forkert.

Bedre halvdelen havde købt en gave til mig.

Lyserød neglelak.

Den matcher med min kalender og min telefon. Førstnævnte er også en gave fra bedre halvdelen. Jeps, der er vist et mønster der.

Næsten alt bliver bedre med lyserød neglelak på. Også selv om nuancen måske passer bedre til en 5-årig på prinsesse trip eller en barmfager, blonderet servitrice, der hedder Candy.

Det er faktisk lidt af charmen ved den.


Og nej, jeg har ikke taget billedet. Der skal mere end utrolige talenter indenfor Photoshop til at få et billede taget med en iPhone til at se sådan ud. Der er brug for ren og skær magi.


Eftersom jeg er løbet tør for magi, så har vi lånt det fra Matas. Tak, Matas.

Gateau Marcel

Indtil i lørdags vidste jeg ikke, at der var noget, der hed Gateau Marcel. Jeg havde ikke engang hørt om den før.

Gateau Marcel, min nye bedste ven - Billede herfra.

Men nu har jeg smagt den, og jeg tænker stadig på den. Det var virkelig begyndelsen til et meget smukt venskab.

Det er en chokoladekage/mousse, hvor man bager halvdelen, lader den køle af og derpå putter resten af den rå kagedej ovenpå, og så spiser man ellers.

Jeg kan ikke tro, at den er gået min næse forbi alle de år. Det er jo en genistreg.

Især hvis man rigtig, rigtig godt kan lide kagedej, som visse personer, jeg kender, der måske rent faktisk vist nok har rå brownie dej på listen over absolutte yndlingsspiser. Bare udelad bagepulver og skær drastisk ned på smørret, ellers bliver det lidt ubehageligt.

Har jeg hørt ...

Min ven google har fundet en opskrift på Gateau Marcel. Opskriften er uafprøvet, men kagen som sådan kommer med mine største anbefalinger.

Jeg kommer til at drømme om den kage i nat! Hvor er livet dog skønt : )

Det er altså en ret stor ovn ...

Jeg gjorde noget helt nyt i går. Noget, jeg aldrig havde troet, jeg skulle - før nogen besluttede sig for at tro rigtig meget på mig.

En af hovedgrundene til, at de tror på mig, er efter sigende, at jeg er mor.

Det giver mig åbenbart logisk sans, overblik og et vist flow i mine arbejdsopgaver.

Så det tænkte jeg lidt på, da jeg stod og hakkede bjerge af kørvel og estragon, der skulle puttes i rigelige mængder bearnaisesauce. Bagefter blev der rørt i de meget, meget store gryder, og jeg overvandt min frygt for den gigantiske ovn.


Ser I, nogle rare mennesker har lyst til, at jeg skal komme og arbejde for dem et par aftener om ugen. Og efter at have prøvet at være kvinden bag gryderne, så vil jeg også rigtig gerne arbejde for dem.

Det gjorde det kun bedre, at de har fantastisk mad, og at der på et tidspunkt i løbet af aftenen blev stukket en top lækker gateau marcel hen til mig.

Jeg glæder mig til at fortælle mere ...

Skønsang

Nogle gange bliver min computer lavet om til en lille jukebox, og Youtube spiller musik for mig.

Jeg skriver på computeren. Høretelefoner i, så jeg ikke forstyrrer de små mennesker, der sover i rummet ved siden af. Omkring mig er alle tingene til mine kreative sysler. Og foran mig et vindue, hvor regnen trommer ned.

I hvert fald i dag.

Denne sang kører lige nu på repeat.




Jeg synes, det er en fantastisk sang.


I går opdagede jeg, at det rent faktisk var en cover-version af en anden sang. Med stor entusiasme fandt jeg den på Youtube og forventede STORHED.



Det fik jeg bare slet, slet ikke.

Mine teenage dage er vist med sikkerhed ovre.

Dessert blogger - nu med "spongy" hvid kage og mascarponecreme

Mine fikse planer om at blive en pro-madblogger går ikke så godt. Det hele er desserter, der kommer på her.

Normalt laver jeg mad uden en opskrift, så det er lidt svært at dele skønheden af de ting, der bliver spist hjemme hos os. Desserter er nemmere, for det kræver - oftest - en opskrift.

Og et eller andet sted så er de her macaroons

lidt mere fotogene end de her

Nej, vent. Det passer jo overhovedet ikke.
 
Det er vist snarere et tegn på, at mit kamera (billedet nederst) er en anelse bedre end søster Annes kamera (billedet øverst).

Til gengæld mener jeg at huske, at hun fik kameraet som julegave fra sit firma. Jeg ville være ked af det, hvis hendes kamera var bedre end mit.

Hvor var jeg ... ?

Dette indlæg er blevet fuldstændig afsporet.

Jeg ville faktisk dele en absolut fantastisk opskrift, jeg faldt over i mandags. Ja, lad os lige snakke om det i stedet.

Opgaven: Fødselsdagskage til engelsk kvinde

De bruger ikke lagkage derovre. Slet ikke. Jeg lærer aldrig at forstå dem. Tosser.

Til gengæld er de rigtig glade for hvide kager, som jeg normalt nægter at bruge tid eller kalorier på. Bare ordene "Sponge cake" gør en trist til mode.

Jeg forkastede en del af slagsen, blandt andet en kage, hvor der skulle bruges 20 æggehvider.

20 æggehvider! Tror de, jeg skal lave verdens største marengs?

Nu er jeg i forvejen ikke meget for noget, der inkluderer, at jeg skal dele æg, og da slet ikke 20 æg. Og hvad søren bruger jeg de overskydende 20 æggeblommer til?

Hvem har overhovedet fundet på at lave en kage med 20 æggehvider i? Det er jo tosset!

Okay *dyb indånding*

Jeg fandt endelig en vinder, som var let at lave, lækker, lækker, lækker og vigtigst af alt ikke inkluderede noget æggedeleri.

Fabelagtig hvid kage:
10-12 personer

225 gram blødt smør

7,5 dl sukker

7 æg

7,5 dl mel

1/4 tsk bagepulver og natron

2,5 dl creme fraiche - jeg brugte 18%



Smør en bradepande på 22 x 32 cm eller to springforme.

Mix smør og sukker.

Tilsæt æg et af gangen og rør grundigt rundt.

Sigt mel, bagepulver og natron og tilsæt under omrøring. Tilsæt derefter creme fraiche.


Bag i 45-60 min. Hold øje med den derinde.

Lad køle af i formen.

Og voila! Du er færdig.


Det er da nemt.

Det eneste jeg vil gøre anderledes næste gang er at bruge lidt mindre sukker.

Jeg brugte to springforme, og lagde den sammen med en toplækker mascarpone creme, friske blåbær og jordbær.

Resten af mascarpone cremen spiste jeg dagen derpå sammen med nogle jordbær. Enhver dag burde begynde sådan. Fantastisk!

Mascarpone creme

125 gram mascarpone

1 dl fløde

1-2 past. æggeblommer

1-2 spsk flormelis

Vanille


Pisk fløden til skum. Vend mascarpone og æggeblommer deri og rør grundigt. Smag til med vanillekorn og flormelis.

Denne portion gange tre dækker fint til kagen. Ganger du den med fire, så har man også til morgenmad og frokost dagen derpå. Hvis man altså er til den slags.


Det var altså en rigtig god kage. Jeg tror godt, at jeg kan vænne mig til den titel!

Køkkenudstyr og Tærter

Eller hvis det skal være på fransk, så er det vel en quiche.

Da jeg var i Frankrig, købte jeg alverdens ting. En hel del ingredienser til madlavning og rigtig meget køkkenudstyr.

Af uvisse grunde havde min far ret ofte nej-hatten på, når vi var ude at handle. Så hver gang jeg kom løbende med miniature-silicone forme, kogebøger, mandelmel, og satte dem i kurven ved siden af hans cole flasker, så spurgte han "Hvorfor?"

"Hvorfor?"

Jamen, hvad skal man næsten sige til en mand, der ikke kan forstå, at jeg køber chokolade forme, der er formet som et bamsehoved? Eller mandelmel? Altså meget mandelmel.

Så i stedet for at forsøge at forklare ham storheden i mine indkøb, så er jeg med stor ihærdighed gået i gang med at bruge mine nyerhvervede sager.

Om ikke andet så kan jeg retfærdiggøre det for mig selv.

Og projektet går strygende. Faktisk har jeg flere gange tænkt, at jeg skulle have købt nogle flere af visse ting.

De her mini tærteforme er for eksempel fantastiske. Især da et vist kræsent barn rent faktisk spiste halvdelen af sin tærte. Bare fordi det var hans helt egen tærte.

Succes!

De bliver brugt igen snart. At nogle af dem er lilla og gule udvendigt gør det kun bedre.

Ham her har ikke noget med historien at gøre, men billedet lå i folderen lige ved siden af tærte-billedet. Han er også en succes!

En anden ting, jeg er ret glad for, er to lave riste, jeg fandt i et supermarked. De er perfekte til at lade boller og vandbakkelser (hvis man nu var typen, der lavede sådan nogle tit) køle af, og så fylder de ingenting, når de er lagt væk.

Da jeg stod i går og forberedte til en venindes surprise party, med en dobbelt portion - mislykkede - macaroons, dobbelt portion vandbakkelser, tusind gange portion kanelsnegle og to hvide "sponge cakes", så kunne jeg godt have brugt en tredie rist.

Og de små metal cup-mål, jeg fik til 15 kroner. Jeg elsker dem. Jeg elsker dem rigtig meget! Mine børn elsker dem også, og jeg fornemmer, at hvis jeg ikke passer på, så kunne de godt forsvinde ind i deres gemmer. Nogle af opskrifterne i kogebøgerne er også allerede afprøvet.

De runde metalæsker med silikone låg er perfekte til opbevaring. Og de er allerede blevet brugt en del gange. Noget af mit mandelmel blev brugt til macaroons. Chokoladeformene var kun i mit hus i ganske få dage, før de blev testet. Et sikkert hit forresten.

Når man vender dem ud, så har man små bamsehoveder. Det er fantastisk.

I pakken med formene var der også en lille opskriftbog i bamsestørrelse. Det er så fint.

Burde der også være billeder af de færdige chokolader? Ja, det burde der. Det ville der også være, hvis de ikke allerede var blevet spist.


I chokoladen tilsatte vi forresten et nip havsalt og caramel stykker. Sidstnævnte også fra Frankrig.

Mums!

Af endnu ubrugte ting har jeg den ofte nævnte kastanjecreme, 10 små silikone forme til minikager og nogle yoghurt glas i porcelæn.

Men der skal jo også være noget at lave i næste uge ...

Vandbakkelser - opskrift

Denne bog bor hjemme hos mig. Fransk kogekunst, når det er bedst.

Eller rettere, sødt layout, når det er bedst. Om bogen er noget værd, ved jeg faktisk ikke. Men den ser så fin ud.

Og så er den på fransk.

Jeg er glad for, at søster Anne kom forbi med sin ordbog. Nok kan jeg bestille is i Frankrig og måske også en sodavand, men hvem havde nogensinde gættet at "entrouvrev" betyder at åbne på klem?

Ikke mig!

Men opskriften er oversat, og afprøvet. Ikke en, men to gange!

Den opskrift fungerer! I den grad.

Vandbakkelser:

10 éclairs eller 25 mini éclairs 

½ dl mælk
1 dl vand
1 tsk med top flormelis
1 knsp salt
75 g smør
90 g mel
3 æg

Forvarm ovnen til 180 grader. Beklæd en bageplade med bagepapir.

Hæld mælk, vand, sukker og salt i en kasserolle. Sæt over varmen og tilsæt smør i mindre stykker. Kog op.

Tag kasserollen af varmen og tilsæt sigtet mel på en gang. Rør grundigt med en dejskraber.

Sæt kasserollen tilbage på varmen og varm dejen igennem ved mellem varme under grundig omrøring i 4-5 minutter.

Hæld massen over i en skål, og lad den køle af i 5 minutter. Tilsæt derefter æggene et af gangen, og rør grundigt hver gang.

Hæld massen op i en sprøjtepose. Brug en tylle med en diameter på 2 cm til éclairs, og 12-14 mm til profiteroles.

Til éclairs laves lange stænger på 13-15 cm, og til profiteroles laver boller på cirka 4 cm i diameter.

Bag i cirka 25-30 min. Regn med 6-8 min mindre til profiteroles og mini éclairs. Max 5 min. før bagetiden er ovre, så åbn ovndøren på klem i 5 sekunder for at lade dampen ud.

Tag af pladen og lad dem køle af på en rist.


Fyld dem derefter med lækkert fyld ved hjælp af en sprøjtepose.


Naturligvis kommer bogen med masser af forslag til både den ene og den anden slags fyld. Det må vente, for jeg og de røde ordbøger er ikke kommet så langt endnu.

Vi har dog improviseret lidt herhjemme, mens vi venter på oversættelsen. Indtil videre kan vi sige ja tak til en version med æblesmør, lidt brun farin og flødeskum, og flødeskum med let kogte jordbær og lidt sukker samt en lækker, ikke for kraftig, chokolade creme. Til gengæld fandt vi ud af, at en chokolademousse faktisk ikke er en særlig god ide inde i sådan en lille sag.


Jeg har faktisk bagt en del vandbakkelser de sidste par dage. Livet er nu skønt!

Og nu hvor jeg kan stryge "At bage vandbakkelser, der ikke falder sammen" fra listen, så kan jeg i stedet sætte "At lave macaroons" på den.

Jeg prøvede i dag. De smagte fortrinligt, men rent udseendemæssigt så gik noget altså helt galt.

Jeg har faktisk også en fransk opskrift på dem. Måske man skulle finde ordbogen frem igen?

Vandbakkelses succes

Jeg har knækket koden. Der blev lavet storslåede vandbakkelser.

Ikke en eneste faldt sammen.


Tag den, Karolines køkkenbog! Og så kan alverdens cigaret tændere bare komme an. Eller noget


Nu skal jeg så bare lige finde ud af at overføre billeder af successen fra bedre halvdelens iPhone uden de mister kvalitet.

Der er altid noget nyt at lære!


UPDATE!

Og se nu der. Vandbakkelser!

Opskriften følger snart!

Til de venlige folk i Expert

Kære Expert-folk


Tak for den sms, jeg modtog i går, hvor I skrev, at I var begyndt at reparere på mit kamera. I ved ikke, hvor meget, det betyder for mig.

Tak fordi I ikke grinte, da jeg forklarede, hvordan jeg havde fumlet med kameraet og tabt det. Jeg er sikker på, at jeg ikke er den første, men jeg føler mig alligevel rigtig dum.

Tak fordi I i sin tid solgte mig mit kamera. Jeg har været så utrolig glad for det. Faktisk så glad, at jeg fik en klump i halsen, da Expert-mandan sagde, at det måske ikke kunne betale sig at reparere det. Et nyt kamera lyder fint, men min D60 og jeg har haft mange gode oplevelser de sidste 3½ år. Det ville måske ikke være helt det samme med et nyt kamera.

Og sidst men ikke mindst, tusind, tusind tak, fordi Expert-manden i sin tid kiggede på Samuel, så på mig og på Samuel igen, og derpå foreslog, at jeg skulle tegne en 5-årig forsikring. Det har jeg ikke fortrudt!

Jeg ser frem til at modtage den sms, hvor I skriver, at jeg kan komme og hente mit kamera igen. Jeg savner det.

Med venlig hilsen

Lene

Vandbakkelser og opskrifter

Det er på tide, at vi snakker om nogle af de mange, mange kager, der blev spist i Frankrig. Altid på min opfordring. Altid!

Sådan er det, når man først har forelsket sig i vandbakkelser og alle de andre skønne skabninger, derude i patisserie land.

Sådan så resultatet af én bagertur ud.

Åh, hvor er kager dog en skøn, skøn ting!

Eclairs. Jeg elsker éclairs. Det er så simpelt. Enten chokolade eller caramel creme ind i en vandbakkelse, henholdsvist chokolade eller caramel glasur oven på, og så er alting vel.

Hvorfor har alle bagerier i Danmark ikke de her som standard udvalg?

Hvorfor?

Der findes forresten også en version med kaffe, som vi har undgået. Til gengæld fandt Samuel og jeg en med kirsebær. Og en af de kogebøger, vi slæbte med hjem fra Frankrig, indeholder en opskrift på éclairs med citron i.

Så mange skønne kager, der skal afprøves. Hvor er livet dog bare godt!

Tilbage til bagerkassens indhold.

Salambo er underligt nok også en éclair, men bare med hvid creme inden i, og glasur og krymmel på toppen. Hvorfor putte vanillecreme i, når man kunne bruge chokolade eller caramel? Det giver jo ingen mening.

Videre i teksten.

Paris Brest! Den er fantastisk. Fantastisk.

Det er en vandbakkelse med en praline creme indeni. Den her er i den grad på min to do liste. Og jeg har allerede fundet opskriften.

Jeg valgte altså en engelsk opskrift i stedet for en fransk. Det er i den grad okay at springe over, hvor gærdet er lavest.

Jordbær tærte. Den var lavet med en mørdejsbund, der måske havde fået lidt i overkanten, og egentlig bare lidt småkedelig.  

Boule. To store marengs stablet oven på hinanden, smurt op med en chokolade smørcreme og rullet i chokoladekrymmel. Min søster var en fan. Mig? Knap så meget.

Den sidste kage har vi glemt navnet på, men den fortjente heller ikke at blive husket. Vanillecreme mellem nogle overbagte butterdejsplader og flormelis på toppen.

Har I lyst til at prøve kræfter med en eclair, og kan I ikke vente på, at jeg, 5 års skolefransk og en gammel ordbog får stavet os gennem opskriften, så har jeg fundet en opskrift her. Det virker en smule avanceret - men mindre avanceret end mig og ordbogen og kogebogen - så alternativt kan en almindelig vandbakkelses opskrift også bruges med en god chokoldecreme indeni.

Jeg har flere gange brugt denne opskrift fra Karolines kogebog. De sidste par gange er de dog faldet noget sammen. Så måske bør jeg ikke anbefale opskriften.

Eller måske er det bare mig, der er knap så kompetent?

...

Der er stille, mens jeg lige tænker over det.

Måske burde jeg lige fortælle en historie og vise et andet billede fra Frankrig.

Min far parkerer bilen, går ud og lader os fire være alene tilbage deri. Det burde ikke været noget problem. Der er to voksne og to børn. Det burde være til at overskue.

Indtil jeg begynder at lege med cigaret tænderen og skal checke, om den er varm.

Det var den.

Brug I bare den opskrift. Jeg er sikker på, at den er udemærket.

En helt anden form for urtetur

Bedre halvdelen og jeg er ved at geare op til weekenden, hvor der er planlagt den helt store urtetur. Jeg har alverdens planer for planter, der skal findes, syltes, saltes, blendes, tørres og spises!

Bedre halvdelen foreslår, at vi skal ud til havet. For at finde tang.

Nej, det har jeg ikke lyst til.

Jeg ved slet ikke, hvordan man bruger det. Hvor skal man næsten begynde?

Til gengæld var jeg lige forbi ovre hos Lone Landmand og se billeder fra en tur til vandet, som jeg rigtig gerne ville med på.

Billede fra Lonelandmand.wordpress.com

Stryge rejer? Jeg har aldrig før hørt om det udtryk, men det giver da mere mening at jagte rejer end tang.

Så hvis nogen skal ud og stryge rejer i weekenden, så må I gerne sige til.

Jeg har to voksne og to små størrelser, der meget gerne vil med!