Chez Paul

Da jeg talte med veninde Sharon i går, spurgte hun mig, om jeg måske var faldet over et skønt fransk konditori på min vej gennem Frankrigs mange kager.

Og svaret er ja!

Se lige her!

Lige her har jeg lyst til at sidde med en kop varm cacao og spise chokolade éclairs hele dagen lang.

Ser det ikke fint ud? Så fint, så fint!

Kort tid forinden havde jeg spist et af mit livs bedre frokoster, så vi fik aldrig smagt nogle af kagerne derinde.

Mens jeg kan drømme om, hvor godt de havde smagt. Og i mine drømme er de ret fantastiske!

Så er vi hjemme!

Pointe du hoc - lidt mere spændende end Amager Strand

Vi er hjemme igen! Kufferterne er blevet pakket ud, vasketøjet er sorteret, og de to små mænd har nydt gensynet med deres far. I den grad! Det er nu altså ret fantastisk at være hjemme igen.

I al udpakningen har alle mine skatte også set dagens lys. Der er utallige køkken remedier og ingredienser. Der er faktisk ikke andet, når sandheden skal frem.

Jeg har købt godt ind af mandelmel, så nu er jeg klar til at lave macaroons. Jeg har mine øjne på en opskrift med passionsfrugt. Det kan vist kun blive godt.

Desuden har jeg købt Lindt mørk chokolade med salt i. De nærmest giver det væk dernede, så billigt er det. Og der er planer om en chokolademousse med en eller anden form for sauce til.

Og så har jeg købt det her, som jeg nævnte i et tidligere indlæg.

Kastanjecreme. Man kunne næsten købe det bare for indpakningen. Det ser da så fint ud. Men eftersom jeg har købt over et kilo af det, så har jeg større planer med det.

For se lige, hvad vi fandt i en bogbutik i Frankrig.

Kogebøger med nutella - 30 kultopskrifter.

Og M&M's

Og nåh ja, alle muligt tossede ingredienser.

Og kan I se dernede helt nede i venstre hjørne?

 Der står en kogebog kun om kastanjecreme.

Sådan en har jeg købt, og nu skal mine 5 års skolefransk og søster Annes ordbog ud på en spændende udfordring.


Det har handlet ret meget om mad på denne blog på det seneste. Jeg har faktisk også lavet andre kreative sager. Men eftersom det indtil videre blot er blevet til et halstørklæde og en filtvest til Magnus' abebamse, Nelle, så tror jeg måske, at vi bare springer det over for nu.

Især fordi Nelle mistede den fine vest et eller andet sted i Charles de Gaulle lufthavnen. Jeg forestiller mig en sikkerhedsvagt, der står og kigger på Nelles grønne filt vest og prøver at gennemskue, hvad i alverden det er.

En kuffert fuld af madvarer ... det er vel ikke unormalt

Mens jeg skriver dette, er vi på vej til Bayeaux for at foretage de sidste indkøb. Og i eftermiddag ser vi den sidste bunker med tilhørende ammunitionsbatteri. Og så er det franske eventyr ovre for denne gang.

Uret er sat til kl. 4.30 i morgen, og hvis det ikke er en brat afslutning på et eventyr, så ved jeg ikke, hvad er.

Heldigvis er kufferten fyldt med gode sager, maven med gode kager og os alle sammen med gode minder.

Derhjemme venter min dyne, pude og ikke mindst bedre halvdelen med åbne arme. Han afslørede godt nok i går, at han var i gang med et hemmeligt byggeprojekt derhjemme.

Mellem os er jeg rædselslagen, og lidt spændt!

Rapport fra Frankrig

Mens min far ser på minder fra D-dag, Magnus ser på køer, Samuel drøner rundt, så erobrer jeg og søster Anne Frankrig en kage af gangen. Hvad andet kan man gøre, når de sådan en overflod af lækre vandbakkelsesting?

Burde der være billeder til dette indlæg?
Ja. Det ville der også have været, hvis jeg ikke på førstedagen smadrede mit kamera. Åh suk!

Til gengæld er kufferten fuld af skønne ting, som jeg har store planer for. Kastanjecreme anyone? Franske kogebøger?

Det bliver godt, gør det!

Kage opskrifter - i den grad

Jeg er begyndt på noget utroligt vigtigt, synes jeg selv.

I forberedelse på min engang-om-noget-tid-sådan-cirka-kommende-kagebutik er jeg begyndt at kigge på inspiration til de kager, der skal sælges derinde.

Fordi jeg forhåbentlig lige nu sidder ved Frankrigs kyster og spiser baguette med salami efterfulgt af chokolade macaroons, så vil jeg dele mine opskrifter med jer.

Det, at jeg sidder i Frankrig, har vel ikke rigtigt noget at gøre med noget, men jeg er bare nødt til at dele det! Frankrig, baby!

Okay, ignorer mig. Tilbage til opskrifterne.

Peanut Butter Chocolate Chip Brownie som set lige præcis her.

Billede lånt fra Bakerella.com.

Jeg vil nok droppe frostingen på toppen, som hun også selv nævner. Man kan nok også få for meget af det gode.

Peanut Butter Brownie ... hvorfor har jeg aldrig hørt om det før? De skal i den grad på menuen!

Og så denne her lækkerbisken.

Oreo Cheesecake. Ja tak.

Billede fra BakersRoyale.com

Er jeg forresten den eneste, der forestiller mig to oreos på toppen ved siden af hinanden, som Mickey Mouse ører?

Ja? Nej?

Jeg elsker cheesecake, jeg elsker oreos, og jeg elsker smør og sukker. De her vil være et sikkert hit hjemme hos mig, Mickey Mouse ører eller ej.

Opskriften ligger lige her.

Og så de her. Peanut butter cups.

Billedet er fra JoyofBaking.com

Billedet sælger dem måske ikke så godt, men jeg er sikker på, at de er fantastiske. Måske med et lille bitte drys havsalt ovenpå, og så i nogle fine forme?


Hvis man er mere til et vegansk alternativ, men med betydeligt bedre billeder, så se denne side.

Jeg er næsten ligeglad, hvordan man laver dem. Bare de smager som de originale!


Hvis nogen har lyst til at afprøve opskrifterne, så slå jer endelig løs. Imens samler jeg mere inspiration i Frankrig. Så jeg er vel nødt til at spise nogle flere macaroons ...

Fru Gæsteblogger Nathalie

Lad mig præsentere min tidligere roommate, top notch kammerat og persona extraordinaire Fru Nathalie Evensen

Ih, det er altså en ret så stor ære at få lov til at gæsteblogge her på Visselulle. Nu håber jeg ikke at jeg skræmmer alle Lenes trofaste læsere væk. Jeg har selv en blog, som jeg nu i pinligt lang tid har svigtet på det groveste, men måske min gæsteoptræden her kan få sat lidt skub i hjulene igen.

Jeg har selvfølgelig tænkt over hvad der kunne være interessant for jer at læse om, men i stedet for at skrive det som jeg tror at I måske, kunne tænkes, eventuelt ville finde spændende, så har jeg besluttet at jeg i stedet vil skrive om det der fylder mit hoved, det jeg kan ligge søvnløs over om natten. Jeg er nemlig sådan en person der kan ligge og spekulere på hvad jeg stille op med de sorte huller der er i mit hjem. 

"Hvad er sorte huller?" spørger du måske. Jeg er kendt for at skabe sorte huller. Det er steder i mit lille univers hvor ting forsvinder. Det er de der steder, som jeg håber vi alle har i en eller anden størrelsesorden, de steder hvor det er umulige at holde orden, de der steder hvor man altid lægger ting, som man måske aldrig finder igen. For nogen er det måske en rodeskuffe i køkkenet, et bord på et kontor, en hylde, et gæsteværelse eller andet. Men her hos mig er det under trappen. Jep, mit største sorte hul (og tro mig jeg har flere) er under trappen.

Vores lille rækkehus har verdens mindste entré, ikke meget garderobeplads i stueetagen og en lang smal gang med et åbent trapperum. Rummet under trappen er nærmest det første sted, hvor der er plads til at vende sig, efter man er trådt ind i huset. Det betyder så også at det ofte er her sko, jakker, reklamer, tasker, trøjer, huer og andet man lige skal af med i farten, ender. 

Jeg har søgt inspiration mange steder. Men især pinterest har givet mig tonsvis af ideer. Jeg LOVE det sted. Jeg kan forsvinde helt ind i "opslagstavlen" når jeg søger for "under trappe" og "garderobeplads" ideer.

Jeg har besluttet mig for at dele mit sorte hul med jer (hmm, ikke tænk for meget over den sætning). I får lov til at se mit rod når det er værst(ok, desværre kan det faktisk godt blive endnu værre, men lad os lige lade som om et øjeblik, at jeg er en person der har styr på tingene og aldrig lader mit rod blive værre end det I nu skal se). Ikke døm mig!

Kan I se problemet? I kan se at vi har prøvet at finde løsninger. En lille reol, knager, en kurv til sko der ikke bliver brugt så tit, men så er der også lige kurven med papir til genbrug, og ja.. alt det andet. Jeg forstår virkelig ikke hvad andre mennesker gør. Hvad gør man med jakker, sko, huer, futsko (hjemmesko for dem af jer der ikke er nordjyder), tasker og alt det der? 

Jeg ville ønske jeg havde systemhjerne og plads nok til, at alle ting i mit hjem havde sin egen plads  (og at tingene automatisk fløj på plads når jeg var færdig, men det er vist virkelig ønsketænkning)

Se nu lige her.. jeg får næsten tårer i øjnene når jeg ser geniale løsninger som det her: 

eller den her ...

den her er sød, men det bliver altså ikke her.. men ih altså:

Men den idé der virkelig får mig til at vende og dreje, til at spekulere og måle, til at glædes og frydes og meget mere... det er den her... er I klar?

Den her løsning er jo så fin. Jeg kunne få mit skrivebord ud fra stuen og min gang ville blive så fin. Jeg ville så i stedet for skufferne mød højre, kombinere ideen med billedet 1, med udtræksreolerne. Ja.. JA.. kan I se det? Genialt, Love it. 

Men nu kommer så problemet.. ville det sorte hul forsvinde? Hvad med alle vores sko og jakker, hvor skal de være? Er det realtisk at vi kan have det hele i udtræksdelen? Suk... jeg lover en opfølgning når jeg finder løsningen. Men ih, alle de muligheder, 

Og, vær nu venlig at forsikre mig om at jeg ikke er den eneste der har problemer med de her alt opslugende huller i mit hjem... 

Nathalie 

ps. skal I ikke lige mit lille monster? Det tror jeg nok I skal. Her er han kl. 22.20 en hverdags aften. Jo, jo, han har skam sovet.. nu tror han så der er fest. Det øjeblik jeg trykker "udgiv" så ryger han med mig i seng, og så skal der soves.. (kryds lige fingre for mig).. suk

Når sandheden skal frem

Så ser jeg nogle gange sådan her ud på billeder.

Nogle få gange bedre, men meget ofte værre. Det skønne ved at have sin egen blog er, at jeg bestemmer hvilke billeder jeg putter på.

I ser kun det her tossede billede, fordi I er mine venner.

Og det her fine, fine billede ...

Ja, det så faktisk sådan ud rundt omkring. Så kan jeg lære ikke at bære kagedekorations remedierne ind på bordet.

Og når dette indlæg kommer på bloggen, så er flyet på vej til Frankrig, forhåbentlig med mig, ungerne, morfar og moster Anne om bord - og forhåbentlig også alle vores pakkenelliker. Så undskyld mig lige, mens jeg laver samtlige overspringshandlinger for at undgå at pakke.

Vil bloggen stadig blive opdateret, spørger I måske. Og ja, naturligvis. Jeg har i den grad planlagt fremad Der er endda planer om en gæsteblogger.

Se, sådan en Frankrigstur er både spændende for jer og for mig.

Pas på jer selv, mens jeg er væk!

Salt med ramsløg

Som I ved, var bedre halvdelen, ungerne og jeg på urtetur ved Vestvolden for noget tid siden. Vi hjemkom med skønne, skønne sager. Især var jeg meget begejstret for ramsløg, som jeg ikke havde den store erfaring med.

Turen var dog lidt af en ekspedition, så ramsløgsprojekterne er siden stået lidt på stand by. Så da vi for nyligt gik hjem fra et skønt besøg i Zoologisk have og faldt over en lille ramsløg mark, så slog jeg til.

Barnevognen med den sovende Magnus blev resolut parkeret noget kreativt i en grøft, og Samuel blev sat til at plukke. Samuel var ikke så meget for plukningen, men til gengæld var hans lille rygsæk perfekt til opbevaring af ramsløg og et par kviste skvalderkål.

Vel hjemme blev der lavet sauce verde til gæster samme aften. Det smager bare rigtig, rigtig godt! Dagen efter gav jeg mig i kast med et projekt, jeg havde glædet mig rigtig meget til.

Ramsløgsalt. Det er så såre simpelt, dufter ret fantastisk og smager endnu bedre. Og så ser det også ret sejt ud. Hvorfor kan man egentlig ikke købe det her i butikkerne?

Nå men, lad mig fortælle, hvordan jeg gjorde det.

Vask bladene og tør dem af i et viskestykke.

Put groft salt og ramsløg i en foodprocessor. Jeg brugte seks blade og en stor håndfuld salt. Er der for meget af enten salt eller ramsløg, så juster undervejs.

Lad dine meget velvillige assistenter give det hele en tur i foodprocessoren. Hvis de matcher, giver det bonus points.

Og hvis de på egen hånd kan fordele opgaverne mellem sig, så en trykker på knappen og den anden holder over skålens åbning, så den ikke larmer, så kan du vist godt føle dig som en god mor i et minut eller to.

Stop en gang imellem, og skrab siderne ned. Hvis du kan få lov for eventuelle assistenter.

Når det er en fin masse uden store grønne stykker i, så bredes det ud på et stykke bagepapir og sættes i ovnen ved 60 grader. Min lille portion bagte i knap en time.

Jeg sætter ovndøren på klem, men jeg ved faktisk ikke, om det er nødvendigt.

Når massen er helt tør, sættes det til afkøling. Easy peasy.

Det endelige resultat

Der skal laves mere salt snart. Næste gang tager jeg bare knap så mange billeder, hvor fotogent det salt end er.

God mandag!

Robot bryllupskage

Jeg så lige de fineste kager, jeg længe har set. De er så fine, at man næsten burde se, om man ikke kunne få lov til at lave en sådan bryllupskage til nogen. Måske kan man melde sig frivilligt i avisen eller noget.

Lavet af ham her, via Cakewrecks.blogspot.com

"Jeg tilbyder mine kagelavnings talenter til at lave en robot bryllupskage, til hvem, der end ønsker det. Er dårligt til at styre en sprøjtepose og laver til tider lidt skæve kager. Men er meget venlig og entusiastisk."

Hvor mange sære henvendelser, tror I, man ville få, hvis man satte sådan en annonce i avisen?

Det ville næsten være det værd, bare for at få lov til at lave sådan en kage her.

Kagen er herfra, via Cakewrecks.blogspot.com

Se lige den lille robot, der sidder på den fine kage, og har en kage på skødet. Jamen altså, så bliver det ikke bedre.

Og man kan vel lade være at lave tallene forneden. Så behøver jeg ikke engang bekymre mig om mine ringe evner med en sprøjtepose.

Måske skal I slet ikke lytte til mig. Jeg er høj på sukker.

Bedre halvdelen har været i Tyskland i 4 dage, og på en eller anden måde er isindtaget nået faretruende højder i den periode.

Det har været en skøn weekend ; )

Den famøse Ketchup opskrift

Jeg ville ønske, at jeg kunne fortælle lange historier om denne opskrift. Hvordan min mor havde lavet den fra barnsben, og duftene havde spredt sig i huset, mens forventningen voksede. Eller hvordan jeg plukkede solmodne tomater sammen med min far ude i vores lille forhave, og bagefter så det blive forvandlet til fantastisk ketchup.

Det kan jeg bare ikke. Opskriften kom mig i hænde for en måned siden ved et pølsekursus hos Meyers Madhus. Efterfølgende er der til gengæld blevet lavet ketchup rigtig mange gange herhjemme. Jeg har givet det væk i gaver, puttet det på pizza til mine børns og min store glæde, dyppet pølser og mange forskellige andre ting i det - og når det er nylavet og stadig varmt, så smager det fantastisk med et stykke lækkert brød.

En gang lavede jeg det med lidt karry og hvidløg i, hvad der var ret fantastisk. En anden gang var det ristede peberfrugter, hvad var knap så fantastisk. Men måske er jeg også lidt farvet af, at jeg ikke er tosset med peberfrugter.

Men har jeg ikke snakket nok nu? Skal vi ikke bare komme i gang med opskriften, som faktisk vil gøre søde Sharon rigtig glad.

Ketchup fra Meyers Madhus

500 gram lækre, røde tomater
2 æbler
150 gram løg
1 dåse flåede tomater
17 gram salt
Peber
80 gram rørsukker
½ dl æblecidereddike
Et lille drys kanel og nellike

Fjern stilken fra tomaterne. Skræl æblerne, og fjern kernehusene. Pil løgene. Hold lidt eddike, sukker og salt tilbage, men put ellers resten i en foodprocessor og hak det godt og grundigt.

Put det i en tykbundet gryde, og lad det koge stille i en times tid under låg. Rør af og til. Blend det hele til en jævn masse.

Når man blender varme ting, så husk at tage toppen af blenderen og læg et viskestykke over i stedet. Så hindrer man, at det hele pludselig eksploderer op i ansigtet på en. Jeps, det har jeg lært af erfaring!

Put massen tilbage i gryden, og kog ketchuppen, til den har den rette konsistens. Vær opmærksom på, at den sætter sig lidt, når den køler helt ned. Alt afhængig af mængden koger jeg det gerne 1-2 timer yderligere.

Husk at smage til med salt, sukker, eddike og eventuelt mere kanel og nellike.

Kom på skoldede glas og nyd! Det smager virkelig godt, og så er det forrygende nemt at lave. Man skal bare have et par timer, så måske er det perfekt til en weekend.

God weekend!

Påske småkager

I mandags kom min veninde Caroline og frøken Annesofie over til togbane bygning, erobring af verdenshavene, kreativ tegning og pyntning af småkager.

Jeg brugte en ganske almindelig sugar cookie opskrift, som findes lige her.

Sommerfugle hører sig til, når det sådan er forår. Ja, vi har stadig støvler og vanter på herhjemme, men skal vi ikke bare lade som om, at det er forår? Fornægtelse er sådan en smuk ting.

Der var glasur, uanede mængder krymmel, fondant i flere farver, udstikkere og så videre. Udstyr i sådan et omfang, at der næsten ikke var plads på bordet til rent faktisk at gøre noget. Mådehold er desværre ikke mit største talent.

Projektet var måske også lige lovligt ambitiøst, når der også er to 4-årige børn i ligningen. Til gengæld havde alle det rigtig hyggeligt. Der blev spist ganske få småkager, men til gengæld rigtig meget krymmel. Altså det krymmel, der ikke lige røg på gulvet.

Heldigvis er Samuel glad for at støvsuge.

Nogle af Samuels kager. Den dreng elsker virkelig bare krymmel, og han er tydeligvis også ret glad for glitter. Et overdrevet glitter-forbrug gør mig altså lidt stolt.

Veninde Caroline lærte at lave brush embroidery, og var ligesom jeg, ret betaget af det. Det er da også nogle fine, fine kager.

Og jeg lavede et påskeæg med glasur og fondant blomster. Altså sukkerkager med sukker oven på et lag af sukker.

Jeg burde i den grad blive sponsoreret af en tandlæge! Eller måske en diætist.

Jeg fik afprøvet lidt forskellige teknikker, og det er altså virkelig, virkelig hyggeligt at sidde sådan en eftermiddag omgivet af sukker, i godt selskab og pusle med sådan nogle småkager.

Også selv om glasuren var lige lidt for stiv. Men det ved vi til en anden gang : )

Sammenfald

Veninde Maria har brokket sig. Ret meget, synes jeg. Nu er jeg ikke så meget til brok, så efter noget tid glemte jeg at høre efter.

Men det var noget med min blog.

Hun læser den ikke fast.

Ikke hver dag.

Jeg er faktisk lidt rystet. Hvis ikke ens veninde læser ens blog, hvem gør så?

Veninde Maria var dog hurtig med en løsning. Der skal gøres noget for mine læsere. Hvad, der skulle gøres, sagde hun dog ikke.

Jeg går ud fra, at et billede af mine børns kage tallerken ikke er nok til at tilfredsstille nogen.

Men i mellemtiden har jeg så skrevet indlæg nummer 200 her på bloggen, og haft flere besøgende end nogensinde før. Marts måned var en skøn måned for min blog, og indtil videre ser det ud til, at april bliver endnu bedre.

Jeg er helt vildt benovet og ret vild med alle mine læsere ... og også med Maria, når hun altså gider at kigge forbi.

Og jeg har lyst til at gøre noget for mine læsere, og ikke bare fordi Brokke-Maria siger det. Jeg ved bare ikke hvad. Så jeg efterlyser nogle forslag.

Gaveuddeling - eller som det hedder på fancy blogger-sprog, en giveaway?
Opskriften på ketchup, som jeg lige nu holder krampagtigt fast i?
Endnu flere billeder af mine små bamsebørn?
Eller noget helt fjerde?


Der må gøres noget! Og det skal være noget godt.

Rødbede tzaziki og sauce verde med nyhøstede urter

De lovede opskrifter fra sidste weekends urtetur ... eller okay, rødbede tzazikien er tydeligvis ikke fra vores urtetur, men ikke desto mindre ret lækker.

Ideen til rødbede tzaziki er fundet i alle husmoders bedste ven "Krudtugler og Kanelsnegle". Jeg havde dog lidt travlt, så jeg sjussede mig frem til mængderne, og det blev glimrende.

Rødbede tzaziki

2-3 rødbeder
2-3 dl Creme fraiche 9% eller græsk yoghurt
1 fed hvidløg, finthakket
Salt

Skræl og riv rødbederne på et rivejern. Hvis man ikke har lyst til at sidde med lyserøde fingre resten af dagen, så kan man bruge et par engangshandsker. Strø rigeligt salt hen over de revne rødbeder og lad dem stå i et kvarter eller så for at trække vandet ud.

Læg rødbederne i en sigte over en vask og pres væden ud. Bland de revne rødbeder med creme fraiche og hakket hvidløg. Smag til.

Eller hvis du er som jeg, så bland det hele sammen og glem alt om at smage det til. Håb på det bedste, når dine gæster tager deres første bid.


Sauce verde

Creme fraiche 9%
Lidt dijon sennep
Salt
Diverse urter, finthakkede. Jeg brugte ramsløg, skvalderkål og persille

Bland sammen. Rør rundt. Lad stå og trække lidt, før du smager endeligt til. Bliv ærgerlig over, at du ikke plukkede flere ramsløg, så du kunne lave en endnu større portion.

Det smagte ret fantastisk.

Desuden lavede jeg dette brændenældebrød, som jeg faktisk ... undskyld ... ikke synes var så fantastisk. Men ideen med at bruge brændenælder kan jeg rigtig godt lide, så det kommer til at ske igen snart.

Nogle vigtige ting at huske - Pluk de yderste skud af planten. Hav handsker på. Tynde plastik handsker duer ikke, ved jeg fra erfaring. Husk desuden at blanchere nælderne i kogende vand som det allerførste. Derefter kan de hakkes og puttes i brød, fars eller lignende. 

Det ser fint ud, og så er det efter sigende rigtig, rigtig sundt.

Æblegrød på vej til noget stort ...

Jeg er et menneske, der er utroligt glad for rester. Især andres rester, som man lige kan hapse og lave noget skønt ud af.

Så da jeg så mit snit til at tage uhørte mængder æbler efter en vis bryllupsreception, slog jeg til.

Fryseren er nu fyldt med æblegrød, og en enkelt glas æblesmør står i køleskabet.

Nu har jeg snart ikke flere undskyldninger for ikke at begynde at rumstere med den famøse signaturkage til den kommende kagebutik.

Det bliver godt, gør det.

Min nye bedste ven, Timo

Nu har jeg fremvist bryllupskagen, solet mig i berømmelsens skær og så videre, så egentlig er jeg klar til at gå videre til de andre projekter, jeg har i støbeskeen.

Indtil jeg lige modtog de her billeder i min indbakke fra bryllupsfotografen fra det meget omtalte bryllup. Det er jo helt vildt, hvordan min kreation pludselig ligner noget fra et lækkert magasin købt i dyre domme i den nærmeste kiosk.

Skal vi ikke lige bruge et øjeblik på at overveje, hvor fantastisk ens blog ville se ud, hvis man havde sådan en bryllupsfotograf med sig i hælene, hvor end man gik?

Helt ærligt!

Hvis min nye bedste ven, Timo,  ikke lige præcis var fra Finland og fløjet hertil i denne særlige anledning, så ville I høre meget mere om ham. Og han ville blive udnyttet på det groveste.

Jeg er så imponeret over hvad sådan en Timo kan gøre med et kæmpestort kamera, et par linser og tydeligvis en hel masse talent.

Måske skal jeg lige prøve at læse mit kameras instruktionshæfte en gang til. Der er vist rigeligt plads for forbedringer.

Fru Hentzens bryllupskage

Et stk blå bryllupskage er lavet, vist frem, fotograferet, skåret i og spist.

Ja, den er skæv, ja, den er så.  Men blomsterne er da fine, ikke? Og hvis man bare kigger på blomsterne, så bemærker man jo ikke, at kagen er skæv.

Men der er mere ...

Hr og Fru Hentzen i fugleform, komplet med lille hus, sommerfugl, buskads og navneskilt.

Ej, det er da fint. Så bemærker man slet, slet ikke, at kagen er skæv, vel?

Vel?

Det er i hvert fald, hvad jeg prøver at fortælle mig selv.


Fugle og hus er lavet efter et mønster fra Wilton, fremskaffet af Fru Hentzen.

Æblesmør - opskrift

Jeg er stødt på den flere gange, altså opskriften på æblesmør. Det har bare ikke appelleret til mig. Overhovedet ikke.

Måske var det eftervirkningerne af en tidligere allergi overfor æbler, eller måske var navnet lidt kedeligt. Jeg ved det ikke.

Den anden dag talte den til mig, opskriften altså. Og få sekunder efter var jeg i gang med at hive ingredienserne frem.

Nogle dage skal der rides, samme dag man sadler. Sådan en dag var det.

Måske, og kun måske, kom jeg til at koge den lidt for længe. Det var stadig lækkert. Rigtig lækkert.


Æblesmør - eller bare Krydret Æble Syltetøj

1 kg æbler, i tern, uden skræl og kernehus
150 gram puddersukker
1½ spsk finthakket ingefær
1 dl æblecidereddike
½ dl vand
½ tsk kanel
½ tsk muskatnød
1 knsp nellike
Saft af en citron

Kom alt i en gryde og lad det simre i en times tid ved medium varme. Blend det hele, så du får en homogen og velduftende masse. Mums!

Sæt det over varmen igen, og husk at røre i det jævnligt. Lad det simre 2-3 timer, til det har en perfekt konsistens. Altså lækkert, gyldent og smørbart.

Opbevar det i køleskabet, hvor det kan holde sig i en måned. Ellers kan det også fryses ned.

Det klarede sig cirka 4 dage hjemme hos os, og så var det væk. Vi elsker det.

Som nævnt tidligere har jeg planer om en kage med det æblesmør som bærende ingrediens. Jeg har allerede planlagt, at det skal være vores signaturkage i den fine kagebutik. Forventningerne er altså ret høje til projektet, men jeg tror, at æblesmør kan indfrie dem.


Opskriften stammer delvist fra en af verdens skønneste bøger - 'Naturens Spisekammer' af Anette Eckmann. Fordi jeg var lidt ukoncentreret og mine køkkenskabe lidt mangelfulde, så er denne opskrift lidt anderledes end den originale. Men godt smagte det!

Held og lykke ud i æblesmørrets verden!

Bryllupskagen er lige om hjørnet

Søster Astrids bryllup er lige om hjørnet, og vi har travlt herhjemme.

10 kager er det blevet til. De fleste chokolade, og nogle få med banan, chokolade og nødder.

Vi har gjort klar i dag, farvet, formet og æltet.

I morgen skal de 10 kager gerne blive forvandlet til en fin bryllupskage. Kryds fingre for os!


Imens kan du kigge på mit online moodboard til kagen - samt billeder af mange andre smukke, smukke kager her.