Thursday, April 7, 2011

Fortabt på internettet

Nye brocher! Ja tak

 I går kom jeg alt for sent i seng, hvad jeg tydeligt har mærket i dag. Gisp, hvor kan man dog være træt!

Grunden til jeg kom for sent i seng var hovedsageligt, at jeg kom til at surfe internettet, og det ene førte til det andet, og pludselig havde jeg fundet alverdens fantastiske sager.

Nu lærer jeg mine drenge, at man skal dele, så skal jeg ikke straks dele de skønne sager, jeg fandt?

Jo da!

Lånt fra I am baker
Ahhh! Verdens smukkeste kagedekoration - og letteste åbenbart - finder du lige her. Åh så fin, så fin!

Og her finder du en fiks og nem video til at lave dine egne stofblomster.

Fra Cherrystreetcottage.blogspot.com

Jeg og resten af hobbyklubben har allerede været i gang her til aften, og vi har lavet de fineste blomster. Der er isat brochenåle, og som I kan se på det øverste billede, så har de allerede været i aktion. Det lugter en smule af forår, synes jeg.

Det er også en snedig måde at bruge diverse stofstykker.

Og sidst men ikke mindst disse super fantastiske chokoladeskåle. De her skal jeg absolut lave indenfor de næste par uger.

Fra Howdoesshe.com
Ret søde og anvendelige. Jeg kan komme i tanke om rigtig mange desserter og anretninger, jeg kunne bruge dem til. Og måden man laver dem på er så snedig og virkelig, virkelig let.

Se selv her.

Internettet er nu en skøn ting!

Læg en kommentar, hvis I har fundet noget, I er vilde med!

No comments: