Sunday, March 11, 2012

Brush embroidery

Vil I ikke nok bære over med mig, hvis jeg lige snakker lidt mere om den bryllupskage?

Bare et enkelt indlæg eller to mere ... ?

Jeg tænker en del på den. Faktisk i den grad, at jeg har fået en pinterest profil, så jeg kan samle alle mine kagedekorations ideer et sted. Der er rigtig mange billeder af kager. Rigtig mange.

En af de kager, som jeg bliver ved med at kigge på igen og igen er denne her

Fra Jamie Anderson, via CakeWrecks.com
Den er så pæn!

Efter at have undersøgt teknikken, har jeg fundet ud af følgende: Det hedder brush embroidery, det er efter sigende nemt, og de ting, der skal bruges, dem havde jeg liggende.

Så er det jo bare om at komme i gang.

Opskriften på icing findes her.


Det er en dejlig, simpel opskrift. Jeg brugte rom essens sammen med vanille som smagsgiver, og det fungerede rigtig fint.

1 lb er forresten 450 gram. Jeg brugte 500 gram, og man kunne godt have brugt lidt mere end det.

Det første forsøg - på bagepapir naturligvis.


Det er nemt. Rigtig, rigtig nemt.

Kort fortalt laver man et omrids med icing, tværer det ud med en våd pensel og voila! Så har man en blomst.

Fordi ting egentlig helst skal afprøves i virkeligheden og ikke bare på bagepapir, så ... ja, min venindes datter holdt fødselsdag i dag.



Ja, der skal øves, og ja, der er en grund til, jeg tog billedet fra lige netop den vinkel. 

Når det så er sagt, så må jeg indrømme, at jeg er en lille smule forelsket i kagen.

Der er lige nogle ting, jeg vil ændre, hvis jeg gør det igen.

* Sørg for at icingen er rimelig stiv, når siderne skal laves. Tyngdekræften er altså et reelt problem.

* Brug forskellige tylle størrelser. Jeg brugte #3 til det hele, men #1 eller #2 ville have været fin til detaljer.

* Lad være med at tage billeder af en kage på et underlag, der skinner. Det ser dumt ud!




Jeg håber, at I har haft en skøn søndag,

Lene, der elsker brush embroidery

1 comment:

The Evensens said...

jamen ih, det er jo bare så flot. Du er bare så sej til det her! Fedt Lene