Sunday, February 26, 2012

Croissanter

En veninde fortalte mig for nyligt, at hun havde lavet croissanter til sine kollegaer. Da min veninde er typen, der gør tingene fuldt ud, havde hun også puttet anselige mængder chokolade i.

Chokolade. Croissant. Mums!

Jeg spurgte naturligvis straks, hvordan hun havde lavet den. Enhver, der laver sin egen butterdej, har min fulde respekt, og jeg ville gerne have alle fifs, der findes ... fiffer? Fifs? Hvad hedder fif i flertal? 

Veninde Mona havde dog ikke lavet noget som helst selv. Hun havde brugt færdiglavet butterdej. Helt ærligt! Hvor sølle. Jeg blev ret skuffet, men hun insisterede på, at de var virkelig lækre. 

Og når man nu engang har en pakke færdig butterdej i sin fryser, chokolade og nougat i skuffen, så er det bare om at komme i gang.


Croissanter med tossede mængder nougat og chokolade. Billedet er knap så godt, men de smagte virkelig, virkelig godt. Samuel hjalp med at hakke chokolade og putte den ind i croissanten. Og han hjalp i den grad med at spise dem.

De er jo virkelig gode. Ja, ja, det er helt sikkert bedre med hjemmelavet butterdej og alt sådan noget der, men kan man lave dem på en halv time? Nej, vel!

Anbefalelsesværdige, ja tak!

1 comment:

The Evensens said...

mums.. men ingen laver deres egen butterdej.. selv mange kokke bruger det frosne, fordi det ikke er besværet værd.. så håber du nød dine sidste croissanter :-)