Til gengæld er min interesse i påskepynt meget lille grænsende til ikke eksisterende.
Ikke desto mindre kastede jeg mig ud i kunsten at lave påskepynt i år. Det var til mine svigerforældre, der bor i Tyskland, som tager påsken meget alvorligt, og det betød, at jeg fik mulighed for at bruge mit nye papir. Og mine nye småkage udstikkere.
Forvirret?
Mine tegneevner er stærkt begrænsede. Jeg har derfor brug for hjælp til selv de simpleste former - som her et påskeæg. Min nye småkage udstikker var perfekt som skabelon.
Jeg klippede en masse påskeæg ud i farvet papir, som jeg dekorerede med glimmerlim. Glimmer gør mig glad! Desuden lavede jeg et par påskeæg, der kan åbnes, hvor man kan skrive en lille hilsen i.
Jeg lavede et hul og hængte dem op med et bånd. Billedet er taget undervejs i min beslutningsproces - lyserød eller rosa. Jeg endte med at bruge en skriggul : ) Intet siger påske som skriggul.
Normalt er jeg vild med pasteller og især til påske, men nogle gange har man altså brug for skriggul.
Færdigdekoreret æg. Forsiden består af to stykker papir, hvor det øverste, det grønne papir, er limet fast på bagsiden, og bruges til at holde det blomstrede papir på plads, så ægget er lukket.
Vent, var der nogen, der forstod den forklaring?
Det her billede har ikke rigtigt noget med selve påskeæggene at gøre, men det var hvad mini manden lavede ved siden af mig, mens jeg masseproducerede påskeæg. Min mobiltelefon betaler vist regningen for mine kreative udfoldelser.
En klog kvinde ville nu vise billeder af de alle de færdige påskeæg, eventuelt hængt op på nogle fine nyudsprungne grene. Bemærk, at det gør jeg ikke.
Jeg har lige gennemgået billederne, jeg tog af de færdige påskeæg, og det er ikke kønt. Den forårsfriske grønne farve, jeg valgte som baggrund til billedet, gør ikke noget godt for hverken æg, billede eller min selvfølelse.
En klog kvinde ville så tage nye billeder, men eftersom påskeæg og ret lækre summerbird chokoladeæg er på vej mod Tyskland, så lader jeg bare som intet er sket, og går i stedet hastigt videre.
Jeg havde alligevel heller ikke nogle nyudsprungne grene til at hænge æggene op på.
Jeg håber alle har haft en skøn weekend. Jeg har, og jeg er klar til en ny uge, der denne gang byder på et fantastiske projekt. Det bliver super!
Vi ses, Lene
No comments:
Post a Comment