Tuesday, April 19, 2011

Babyshower - eller et hemmeligt projekt

Min veninde, Sharon, venter en lille dreng, der skal hedde Graham ... hende og hendes mand er fra USA, skal det måske lige siges, og så er navnet måske ikke så underligt alligevel.

Men i anledningen af lille Grahams snarlige ankomst, så holdt vi et babyshower for hende. Ved I, hvad et babyshower er? Nej, ja, måske?

Jeg er vokset op med dem, og for mig er det helt naturligt, at når nogen venter sig, så holder man et surprise babyshower for dem. Men det er vist ikke så normalt i andre cirkler. En anden veninde fortalte mig i hvert fald, at mit liv var som noget fra en amerikansk film. Jeg ved ikke helt, om det er en god ting eller en dårlig ting.

Men ikke desto mindre har jeg brugt de sidste dage på at klippe og klistre og bage for at forberede til dette babyshower, og det var en ren fornøjelse!

Sharon blev meget overrasket, og der blev vist fældet en tåre eller to. Der blev talt, hygget og talt lidt mere. Alle blev enige om, at jeg skulle have et barn til, og så spiste vi kager, hjemmelavet marmelade og brød.

Alle gæsterne er gået hjem, og nu ligger jeg i sofaen med fødderne oppe efter en skøn aften i dejligt selskab.

De næste par dage kommer der mere om det famøse babyshower. Imens vi venter på det, kan I sidde og forundres over, at jeg har skrevet et helt indlæg uden et eneste billede.

Jeg tror ikke, at det er noget, der kommer til at gentage sig.

1 comment:

Do You Think I Am An Automaton said...

This post is so fun! And, yes, I did have to Google Translate all of it!
I did shed a tear or two! It was just such a fun surprise! Thank you, Lene! What a beautiful and fun party!! You are the best!!
Sharon