Samuels hånd i gips |
For nogle måneder siden var jeg på besøg hos min veninde, Caroline. Ikke bare havde hun lavet fødselsdagsis og forberedt lækker frokost, hun havde også forberedt et fantastisk projekt.
Vi elsker fantastiske projekter. Og især når det er så enkelt som det her.
Caroline havde lavet en stor portion trylledej, hun brugte som form til at lave gipsaftryk.
Hun valgte at dele sin dej i fire dele, og hun hjalp herefter de små med at lave enten et fod- eller et håndaftryk i dejen. For at sikre sig, at hun fik mindst et aftryk hun kunne bruge, lavede hun to af hver slags. De gange hvor aftrykket ikke blev så godt, formede hun bare dejen påny og prøvede igen.
Derefter blandede hun en portion gips og hældte i hvert aftryk. Da gipsen stivnede, fjernede hun den fra trylledejen, duppede trylledejen med lidt køkkenrulle for at fjerne overskydende væde, æltede den og begyndte forfra med et nyt barn.
Super! Samuel elskede at lave aftrykkene og var næsten ikke til at rive væk derfra. Magnus var lidt mere skeptisk, men når man kun er ti måneder gammel, så er det okay at være skeptisk overfor trylledej.
Resultatet af vores besøg:
Desuden kom vi hjem med en del trylledejsfigurer, for dejen kunne vi jo lige så godt bruge, da vi var færdige med aftrykkene.
Super tip:
Carolines forklarede, at man skal sikre sig, at man putter nok gips i hvert aftryk, da fingre og tæer ellers nemt kan brække af*. Og det er nemt at fjerne den overskydende gips med lidt sandpapir.
Ikke bare var det nemt og sjovt at lave, men det er også en fantastisk måde at skabe varige minder om de små. Jeg synes, at det vil være skønt at gøre det her mindst en gang om året, så man kan se, hvordan de små hænder og fødder bliver større og større.
Jeg håber alle har nydt solen i dag. Vi har - måske endda lidt for meget, for min første titel på dette indlæg var "Gisp, gips". Et solstik måske?
* Se, det er ikke en sætning, man hører tit. Absolut ikke. Og det er nok også meget godt.
8 comments:
fantastisk tip. vi fik sådan et købe-sæt da adam blev født.. men den der masse gipsen skulle i var noget værre grat-værk (godt nordjysk ord, og med en lille babyhånd så var det jo bare helt umuligt... elsker trylledejstipset. tak! Og ps. det ser super fint ud med rammerne og det hele.
Hvor er det bare en rigtig fin ide - det vil jeg også prøve at lave med min dreng på 1½ år.
Hilsen Heidi
Hej :) Jeg synes simpelthen at dette er så god en ide, at jeg selv har været i gang med min lille søn! Resultatet er blevet rigtig fint, men nu er spørgsmålet bare, hvordan vi få det sat i ramme. Hvad har du brugt til at klistre dem fast på i rammen???
På forhånd tak.
Julehilsner fra Marie
Hej Marie
Jeg må indrømme, at det er så lang tid siden, at jeg har glemt, hvilken lim, jeg brugte. Jeg kunne dog godt forestille mig, at det var kontaktlim. Det er typisk sådan noget, som jeg ville bruge.
Jeg er rigtig glad for, at du kunne bruge sammen med lillemanden : ) Og jeg synes faktisk også, at det er et rigtigt fint resultat, man får.
Lene
Hej, det ser jo bare vildt cool ud! Det må jeg lave med mine hostkids! Har prøvet at søge mig lidt frem til nogle guidelinjer/trin-for-trin over hvordan dejen og gipsen laves, om aftrykket bages før eller efter gipsen? Håber du kan hjælper mig, ville være en perfekt julegave til hostfamilien. :-)
- Maria
Hvor er dine fine rammer
Fra?
Hej Maria
Uha nej, trylledejen skal absolut ikke bages. Den bruges bare i "blød" form som skabelon.
Lav dejen, put en hånd eller en fod i, så der laves et aftryk, fjern hånd eller god, hæld gips i.
Når gipsen er stivnet, så kan aftrykket tages ud, dejen kan æltes igen (fjern evt overskydende vand fra gipsen med lidt køkkenrulle) og start forfra.
Blandingsforholdet til gipsen ses normalt bag på posen (købes i en hobbyforretning), og til trylledej kan du bare google en opskrift.
Spørg endelig igen, hvis du har flere spørgsmål.
Og Michella. Mange tak for komplimenten! Rammerne er vist alle sammen fra Ikea. Jeg har det med at købe en ny hver gang, jeg er derude. Jeg mener, at de stadig har dem, der er på billedet.
Hilsen,
Lene
Titusind tak for svar- haha jeg er virkelig ik skarp på det område. Men har lige endnu et spørgsmål - jeg er i USA og tror ik de aner noget om hånd- og fodaftryk i gips..har ik fundet én der kunne vidste noget om det gips- så har bare købt bandage- er det ikke sådan noget man bruger? Du ved, hvis man har forstuvet en hånd/fod- og så havde jeg tænkt at ligge det i blød- eller er det helt forkert?
Post a Comment