Bedre halvdelen gav gaver i søndags til mors dag. Han prøvede at sige, at det var fra Samuel og Magnus, men eftersom de til sammen har cirka 23,50 i deres to sparegrise, som de forresten ikke selv kan åbne, så er det vist forkert.
Bedre halvdelen havde købt en gave til mig.
Lyserød neglelak.
Den matcher med min kalender og min telefon. Førstnævnte er også en gave fra bedre halvdelen. Jeps, der er vist et mønster der.
Næsten alt bliver bedre med lyserød neglelak på. Også selv om nuancen måske passer bedre til en 5-årig på prinsesse trip eller en barmfager, blonderet servitrice, der hedder Candy.
Det er faktisk lidt af charmen ved den.
Og nej, jeg har ikke taget billedet. Der skal mere end utrolige talenter indenfor Photoshop til at få et billede taget med en iPhone til at se sådan ud. Der er brug for ren og skær magi.
Eftersom jeg er løbet tør for magi, så har vi lånt det fra Matas. Tak, Matas.
No comments:
Post a Comment