Tuesday, April 10, 2012

Sammenfald

Veninde Maria har brokket sig. Ret meget, synes jeg. Nu er jeg ikke så meget til brok, så efter noget tid glemte jeg at høre efter.

Men det var noget med min blog.

Hun læser den ikke fast.

Ikke hver dag.

Jeg er faktisk lidt rystet. Hvis ikke ens veninde læser ens blog, hvem gør så?

Veninde Maria var dog hurtig med en løsning. Der skal gøres noget for mine læsere. Hvad, der skulle gøres, sagde hun dog ikke.

Jeg går ud fra, at et billede af mine børns kage tallerken ikke er nok til at tilfredsstille nogen.
Men i mellemtiden har jeg så skrevet indlæg nummer 200 her på bloggen, og haft flere besøgende end nogensinde før. Marts måned var en skøn måned for min blog, og indtil videre ser det ud til, at april bliver endnu bedre.

Jeg er helt vildt benovet og ret vild med alle mine læsere ... og også med Maria, når hun altså gider at kigge forbi.

Og jeg har lyst til at gøre noget for mine læsere, og ikke bare fordi Brokke-Maria siger det. Jeg ved bare ikke hvad. Så jeg efterlyser nogle forslag.

Gaveuddeling - eller som det hedder på fancy blogger-sprog, en giveaway?
Opskriften på ketchup, som jeg lige nu holder krampagtigt fast i?
Endnu flere billeder af mine små bamsebørn?
Eller noget helt fjerde?


Der må gøres noget! Og det skal være noget godt.

2 comments:

Maria said...

Jeg er jo lige her, så kan du så holde op med at brokke dig over, at jeg ikke læser din blog, BrokkeLene! Nemlig:-)

Martha said...

Daglige opdateringer giver daglige laesere!