Min bedre halvdel kiggede opgivende på mig, da jeg for nogle måneder siden prøvede at forklare ham, hvorfor jeg havde en indre trang til at lære at lave pølser fra bunden. Det er måske heller ikke det nemmeste at forklare eller at forstå for den sags skyld.
Han opgav at forstå. Jeg opgav at forklare.
Nu er der åbnet op for nye pølsekurser hos Meyers Madhus, og vi har genoptaget drøftelsen omkring at lære at lave pølser. Bedre halvdelen er begyndt at hælde til min side. I så høj en grad, at han forslog, at jeg skulle lave en blog om hjemmelavede pølser.
Den skulle hedde Wurst! Jeg burde nok ikke forvente andet, når jeg nu engang har giftet mig med en tysker.
Kurset er booket, og så kan jeg bruge de næste par måneder til kurset på at overveje en blog med navnet Wurst.
Umiddelbart tænker jeg nej.
Til gengæld glæder jeg mig rigtig, rigtig, rigtig meget til kurset.
hilsen,
fremtidig wurst-mager
No comments:
Post a Comment